I flere medier har man i dag kunnet læse en fejlfortolkning af en artikel i Politiken onsdag som handler om Landbrug & Fødevarers stævninger af staten.

I fejlfortolkningen fremgår det, at Landbrug & Fødevarer nu er klar med en stævning om vandplaner og vandløbsklassificeringer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men for det første handler den kommende stævning ikke om vandplaner, men om randzoner, og for det andet er den ikke helt klar endnu.

- Vi har allerede stævnet staten for vandplanerne og vandløbsklassificeringerne tilbage i maj, præciserer viceformand Henrik Frandsen over for maskinbladet.dk.

Den anden stævning handler om randzonerne og kan først færdiggøres, efter loven træder i kraft.

- Randzone-stævningen er vi klar med cirka en uge-14 dage efter 1. september. Stævningen går på, at der er tale om ekspropriation, når man bruger miljø som argument for at indføre randzoner, og så gør det steder, hvor det ingen effekt vil have, siger Henrik Frandsen og fortsætter:

- Hvis man havde gjort, som vi foreslog, og indført målrettede randzoner med fuld kompensation, så var det noget andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

L&F: Følg loven

Når Landbrug & Fødevarer har stævnet staten, bliver der en længere sagehandlingsperiode, før der falder dom. Derefter kan dommen ankes, så der kan gå flere år, inden sagen endeligt er afgjort.

- Det bliver en meget langstrakt proces. Jeg ved ikke, hvor lang tid der går, men fem år kan det sagtens tage, siger han.

Henrik Frandsen understreger, at landmændene i mellemtiden skal sørge for at sætte sig ind i reglerne og følge loven.

- Lov og ret i dette land fungerer jo sådan, at man skal følge de eksisterende love - også selv om det senere kan vise sig, at de er ugyldige. Så må vi jo tale om en kompensation til den tid.

Landbrug & Fødevarer anbefaler altså landmændene til at etablere randzonerne?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ja, loven skal overholdes. Men det betyder ikke, at vi ikke er kritiske og meget utilfredse med randzone-loven, siger Henrik Frandsen.