Den senest annoncerede prissænkning på 4 øre, som Arla annoncerede, var ifølge Kjartan Poulsen, formand for LDM, dråben, som fik bægeret til at flyde over.

- Det var mangel på følelse med markedet. Jeg kunne mærke det. Og jeg forsøgte at forhindre det ved at kontakte Arla. Hvis vi havde forhindret den prisnedsættelse, kunne vi have bevaret den gode tone, sagde han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så opfordrede han Arla til at betale den samme pris til danske og svenske andelshavere.

- Stop nu med at sende otte øre pr. kg. mælk til Sverige, sagde han og modtog store klapsalver.

Jan Nørgaard forsvarede dog afregningsmodellen og konkluderede, at det, så vidt han kan se, er den bedste model.

- Den er ikke så tosset endda, sagde han.

Han erkendte, at man kan diskutere, om den er logisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men den er retfærdig, fastslog han.