- Jeg synes, at det er imponerende, at afgrøderne står så godt på markerne i Danmark, når man tænker på alle de restriktioner, som danske landmænd er underlagt.
Sådan siger Eric Watson efter besøg hos en række danske landmænd i det østjyske og på Fyn i begyndelsen af juni. Den newzealandske landmand er ellers ikke så ligetil at imponere. For med udbytter på over ti ton pr. hektar i vårbyg og op til 17,5 ton hvede pr. hektar er han selv langt fra at være amatør på området.
Mødet med de danske planteavlere og firmafolk fra blandt andet Jensen Seeds og Dan-Corn har dog givet indtryk af et effektivt dansk landbrug, der på trods af N-kvoter og begrænsninger i adgangen til effektive sprøjtemidler avler gode udbytter på markerne.
Synlige strukturskader
Den newzealandske landmand kan dog også få øje på områder, hvor han mener, at der er plads til forbedringer.
- Jeg synes, at det ser ud som om, at nogle af markerne er dårligt drænet, ligesom dårlig jordstruktur mange steder ser ud til at hæmme afgrøderne, siger Eric Watson.
Han undrer sig derfor over, hvorfor så mange planteavlere vælger at fjerne halmen fra markerne. Både fordi det giver tung trafik i marken på et tidspunkt, hvor der er risiko for at lave strukturskader, og fordi der med halmen fjernes næringsstoffer og organisk materiale, som kunne gavne jordes dyrkningsegenskaber.
En anden ting, der springer den newzealandske planteavler i øjnene, er de brede kørespor i markerne. I New Zealand er der nemlig ikke de samme strenge krav til udbringning af gødningen fra husdyrproduktionen, som der er i Danmark.
