Abonnementsartikel
De flittige regnorme kan flytte 20 ton jord pr. hektar hvert år
Regnormen blev engang anset for at være et skadedyr, men nu ved vi heldigvis bedre. Det kunne tydelig opleves i udgravningen på Borgeby Fältdagar, hvor emner som regnorm, biokul og jordpakning var på tapetet.
Fra udgravningen, hvor man kan stå og se på, hvad der sker nede i jorden, kunne Jens Blomkvist fortælle om regnormenes vigtige funktioner.
- Der var en gang, hvor man forsøgte at udrydde regnormene, da man troede, at de var skadelige for afgrøden. Men vi ved, at regnormen udelukkende lever af dødt, organisk materiale, og at ormen har stor betydning for jordens struktur, forklarer han og tilføjer, at regnormene årligt kan flytte 20 ton jord pr. hektar op og ned i jordprofilen.
Lars Törner fra Dyrkning i Balance talte varmt for biokul, som er en metode til at returnere kulstof til jorden. Biokul er et restprodukt, der opstår, når biomasse behandles med pyrolyse (tørdestillation).
Når man fjerner halmen fra marken, forsvinder vigtigt organisk materiale fra jorden. Ud fra et samfundsperspektiv kan halmfyring være godt, men Lars Törner satte spørgsmålstegn ved det fornuftige i at berøve jorden for halm.
- Hvis man fjerner halmen og sælger eller forbrænder den, så forbedrer man sit resultat. Men hvordan balancerer regnskabet egentlig?
Med nogle beregninger viste han, hvor meget kulstof, der kan tilbageføres til jorden med forskellige energistrategier.
Den røde tråd
Halmfyring tilbagefører intet, mens rester af halmrødder returnerer 30 til 36 procent af kulstoffet. Biokul kan ifølge Lars Törner føre 47 til 53 procent af kulstoffet tilbage til jorden.
På den måde kan man både udvinde energi og få en del af det kulstof, som ellers ville bindes i atmosfæren, tilbage til jorden.
Den røde tråd i udgravningen handlede om, hvordan jorden kan behandles på en måde, så frugtbarheden bevares.
Gunilla Frostgård fra Yara pointerede vigtigheden af at gøde med fosfor for at opnå højde udbytter.
- Set over hele Sverige er der balance mellem tildeling af fosfor og det, der føres væk. Men hvis man kigger nærmere på statistikken, ses det, at der er underskud af fosfor i de dele af landet, hvor dyretætheden er lav, og det kan man nu direkte aflæse i høstudbytterne, forklarede hun.
En konklusion fra frugtbarhedsforsøgene var, at det er bedre at gøde for at opnå en god høst, eftersom det giver mere organisk materiale i jorden.
Et andet aspekt var et forsøg med jordpakning, hvor halvdelen af en mark med vinterraps var blevet pakket af en traktor med et tryk på 1,1 kg inden såning. Den anden halvdel af marken var ikke blevet udsat for pakning.
- Man ser tydeligt, at afgrøden fra det pakkede areal er i en meget ugunstig situation, sagde Lars Törner nede fra udgravningen og viste en rod, der kæmpede ud mod siden af den pakkede jord i stedet for at vokse ned i profilen.
