Automatisk afgrødegenkendelse skal sikre dansk frøavl

I takt med at ukrudtsmidler udfases i EU, risikerer danske frøavlere at stå tilbage uden effektive metoder til at bekæmpe ukrudtsgræs.

Danmark står for hele 60 procent af verdensmarkedet for græsfrø, og eksporterer det til over 80 lande i verden. Udover græsfrø til sportsverdenen, så bliver der også produceret dansk frø til afgræsningsmarker, bioraffinering, byrum, og haver.

For de fleste, der ikke er en del af frøbranchen, kan det måske give anledning til at spørge, hvor stor betydning det egentlig kan have, hvis der forekommer lidt ukrudtsfrø i en græsfrøblanding.

For de indviede er svaret soleklart: Det betyder rigtig meget.

Særligt omsættes kvalitetsfrø til plænegræs i et højprismarked, hvor der er skrappe krav til, at græsfrøene er rene og fri for bestemte ukrudtsarter. Om det fortæller projektleder for GUDP-projektet Præcisionsfrøavl og professor ved Aarhus Universitet, Birte Boelt:

- Man kan hurtigt tænke: "er det ikke ligegyldigt med lidt ukrudtsgræs?". Især hvis jeg kigger på min egen græsplæne derhjemme, så er den da bestemt ikke homogen mørkegrøn. Men når vi kommer ud i de store arenaer, som for eksempel i sportsverdenen, så ser man tydeligt, hvis der er ukrudtsgræs. Derfor er det i denne branche en vigtig kvalitetsparameter, at det ikke forekommer, siger hun

Af den årsag har GUDP givet projekttilskud til projektet Præcisionsfrøavl. Projektet vil udvikle en software, som automatisk kan lave afgrødegenkendelse i et nyt rækkedyrkningskoncept, hvor afgrøden er etableret i tætte, ubrudte bånd, og hvor alt, der står udenfor, automatisk defineres som ukrudt.

Førsteplads truet

Den danske førsteplads i græsfrøavl kan være truet, fordi vi i Danmark og EU ønsker at nedsætte forbruget af ukrudtsmidler, mens man i andre, konkurrerende lande ikke har nær så skrappe krav. Det medfører en utilstrækkelig bekæmpelse af ukrudt i marken, som begrænser frøfirmaernes adgang til højkvalitetsmarkeder, og i sidste ende koster på føringen.

- I Danmark er vi et foregangsland med høje krav til, hvilke kemiske løsninger vi må bruge i forhold til andre konkurrenter på markedet. Hvis vi tager et land som USA, så har jeg set navne på ukrudtsmidler, de bruger i marken, som vi for længst har udfaset i Danmark. Men med det sagt, så er det også en nichebranche, og et spørgsmål om tid, før der ikke bliver udviklet flere kemiske midler til frøbranchen, og det gør det nødvendigt at undersøge andre løsninger, forklarer Birte Boelt.

Projektet vil derfor forebygge forekomsten af ukrudtsgræs gennem dronebilleder af marken, som Syddansk Universitet udvikler en software ud fra. Softwaren skal kunne identificere, hvor græsafgrøden præcist står. Herefter kan man eliminere det, der står udenfor, med præcisionssprøjtning, så længe disse midler er tilladte, eller med mekanisk renholdelse:

- Der er et rigtig tæt samarbejde mellem frøavlerne, rådgiverne, frøfirmaerne og fakultetet. Det går lynhurtigt fra viden til praksis. Rådgiverne følger vores forsøg tæt, og omsætter resultaterne til produktionsforhold hos frøavlerne. Det gør, at markedsandelen også bliver opretholdt, fordi produktionsvilkår hurtigt tilpasses, fortæller Birte Boelt.

Græs og grøn omstilling

Markedsandelen er dog ikke det eneste, der skal opretholdes og tilpasses.

I en tid hvor iltsvind i høj grad præger de danske kyster, så kan græs også være en vigtig spiller for den grønne omstilling.

For at mindske kvælstofudvaskning, og dermed forbedre miljøtilstanden i de kystnære vandmiljøer, kan græs være en oplagt afgrøde, idet den er flerårig og derfor oplagrer mere kulstof i jorden:

- Hvis vi ikke kan blive ved med at have høj græsfrøproduktion i Danmark, ville man nok så vinterhvede i stedet for, og her er der mindre oplagring af kulstof og mere risiko for kvælstofudvaskning. Derfor er græsfrø bedre for den grønne omstilling, fortæller projektlederen.

Projektet har således potentiale til, ikke kun at bidrage til fastholdelse af frøkvaliteten, men samtidig til at anvendelsen af ukrudtsmidler reduceres kraftigt, samt at de flerårige græsfrøafgrøder, der har minimalt tab af næringsstoffer og en mindre klimabelastning, fortsat kan bidrage til den grønne omstilling.