Mange andelsselskaber præsenterer i disse måneder deres årsresultat og holder generalforsamling, repræsentantskabsmøde eller delegeretmøder, men den åbenhed, som andelsselskaberne påberåber sig, falder ikke i tråd med det billede, som lektor Mads Mordhorst mener, andelsselskaberne ønsker at tegne, og han deler slet ikke opfattelsen af, at andelsselskaber er mere åbne end aktieselskaber. Mads Mordhorst er lektor på CBC's Institut for Ledelse, Politik og Filosofi.
- I 1917 fik vi en lov om aktieselskaber med krav om offentlighed, men vi har aldrig fået en lov om andelsselskaber, og det vidner om, at andelsselskaberne har været stærkere end aktieselskaberne. Begrundelsen var nemlig, at andelsselskaberne ikke behøvede en lov, for de var demokratiske i forvejen, fortæller Mads Mordhorst.
- Det bliver et særligt stort problem for mange andelsselskaber, fordi de i årevis har markedsført sig som demokratiske. Blandt andet med henvisning til at der stemmes efter hoveder - og underforstået, at aktieselskaber er udemokratiske.
- Det mest absurde er, at andelsselskaberne taler om folkevalgt ledelse. Vi har folkevalgt styre i Danmark, og det betyder, at alle kan stemme. Men i andelsselskaberne kræver det jo et medlemskab, og for at blive medlem skal man for eksempel have enten grise eller køer. Så det er i realiteten en begrænset gruppe, der kan stemme. Alligevel har andelsselskaberne haft et image som folkelige og demokratiske, siger Mads Mordhorst.
- Derfor får andelsselskaberne et problem, fordi der vitterligt er en stor lukkethed omkring deres forretningsgange.
Sindssygt stærk branding
- Denne lukkethed er problematisk, fordi rigtig mange af de problemer, landbruget og deres virksomheder har, er image-problemer. Andelsselskaberne har fremstillet sig selv som værende mere demokratiske, som værende "den danske vej", som værende dem, "der indholds-udfyldte Grundloven", som de selv har udtrykt det, og som dem, der skabte det moderne Danmark gennem treenigheden: Grundtvig - højskolen - andelsbevægelsen, fortsætter Mads Mordhorst.
- Det har været en sindssygt stærk branding, men problemet er, at det virker som en modsætning, når andelsselskaberne virker lukkede.
Mads Mordhorst ser især lukketheden i bestyrelsessammenhæng, mens virksomhedsdelen er mere åben, for eksempel i Arla, som han gerne fremhæver for at have ændret strategi på den kommercielle del.
- På bestyrelsesniveau er Arla stadig relativt lukket. Det er svært at finde ud af, hvad der foregår, men på den kommercielle bane er Arla blevet meget åben. Det er sket som led i Arlas krisestrategi. Jeg mener også, Arla er mere åben end for eksempel Danish Crown og DLG, og det hænger sammen med, at Arla har været igennem flere mediemæssige kriser mellem 2003 og 2009, hvor Arla næsten konstant havde et problem. Der har været et benhårdt pres på selskabet, og det reagerede man på med større åbenhed.
- Derfor kan man godt sige, at det er en sejr for Arla, at selskabet ingen store sager har haft de seneste tre år, siger Mads Mordhorst.
Utilfredsheden siver, og det ulmer i baglandet
Mads Mordhorsts kritik af bestyrelsernes lukkethed bliver besvaret med, at det ikke er anderledes end i aktieselskaber, hvor bestyrelsernes arbejde er anonymt.
- Det er også rigtigt. Der er bare den forskel, at aktieselskaberne ikke har brandet sig selv som mere demokratiske og folkelige. Det har andelsselskaberne, og det forpligter, siger Mads Mordhorst.
- Jeg synes, andelsselskabernes bestyrelser skulle agere mere offensivt og fortælle åbent om nogle af de konflikter og problemer, der ligger. Der er selvfølgelig en grænse, for ingen kan jo heller være tjent med, at alt det snavsede tøj bliver vasket i al offentlighed, og der skal selvfølgelig være plads til at tage en konflikt, uden at det behøver at komme frem.
- Men ved at bevare den lukkede facade sker der i stedet det, at utilfredsheden siver, og det gør, at man altid hører, at det ulmer i baglandet. Det kunne forebygges ved, at man informerer om de iboende konflikter.
Respekt for mindretallet
- I stedet for selv at reagere på de imageproblemer, landbruget vitterligt står med, hyrer man i stedet et reklamebureau, fordi man tror, man kan markedsføre sig ud af problemerne.
- Men når praksis ikke ændres, hjælper det ikke at skabe illusioner om, hvordan man gerne ser omverdenen bedømme landbruget, siger CBS-lektoren.
- Jeg mener godt, man loyalt kan berette om den proces, der har fundet sted i bestyrelseslokalet. Når der ikke refereres om de divergenser, der er, men at det udlægges som fuld enighed, vil enkelte grupper eller personer føle sig trynet, når deres synspunkter er blevet udrenset i den eksterne information.
- Det hører jo også med i et demokrati, at der er respekt for mindretallets meninger, siger Mads Mordhorst.
Læs mere om åbenhed i nogle af landbrugets andelsselskaber side 4
