Hvis der skal gang i udviklingen af miljøteknologi til svineproduktionen, bør der snarest etableres et branchesamarbejde mellem de mindre virksomheder, som beskæftiger sig med gylle fra ”bagdel” til mark, skriver freelance agronom Poul Erik Nielsen, i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer på fredag.
- Først og fremmest for at fremme udviklingen af gylleteknologi specielt med eksport for øje, men også for at få ryddet overflødige stopklodser af vejen i det bureaukrati, der er blevet opbygget for at opnå en VERA-erklæring. Denne er nødvendig for at få en permanent adgang på Miljøstyrelsens Teknologiliste. At miljøteknologi findes på denne liste er en forudsætning for, at man er sikker på, at kommunerne vil anerkende teknologien, når der søges om miljøtilladelse til udvidelse af et eksisterende produktionsapparat eller til opførelse af nybyggeri.
Udgangspunkt i egne erfaringer
Til belysning af problemstillingen tager vi udgangspunkt i et eksempel, jeg selv står midt i.
I efteråret 2009 søgte jeg om at få optaget returskyl – eller på engelsk ”backflush” - af gyllekanaler på Teknologilisten. Kort fortalt går teknikken ud på, at der returskylles med cirka en tredjedel af den udslusede gylle, der separeres mekanisk, før det sendes retur.
Formålet var alene at finde ud af, hvilke dokumentationskrav der skal opfyldes for at blive optaget på listen. Miljøstyrelsen meddeler et stykke tid efter, at administrationen nu er overgået til VERA-Sekretariatet.
Ny ansøgning indsendes så til sekretariatet i februar 2010. Da jeg efter flere henvendelser ikke har hørt fra dem i efteråret 2010 skriver jeg til Miljøministeren og modtager umiddelbart herefter svar fra Miljøstyrelsen.
I skrivelsen henvises til den testprotokol, som dokumentationen skal udføres efter. Den hedder:”Test Protocol for Animal Housing and Management Systems”. Tungt stof, som ifølge eksperterne hos AgroTech i det konkrete tilfælde kan fortolkes som krav til målinger på to identiske staldanlæg i mindst et halvt år.
Måling og dokumentation af effekten af returskyl på ammoniakfordampningen i dette halve år blev anslået af de samme folk til at ville koste mere end 700.000 kroner. Et beløb som i sig selv kan være en stopklods, men hvordan og hvornår får vi etableret to identiske stalde med gyllekanaler, der er indrettet til returskyl i disse krisetider? De findes ikke i de danske svinestalde, hvor der i lang tid har været tradition for at bygge efter ”træk og slip”-princippet.
Læs mere i oktober-udgaven af Hyologisk, der udkommer på fredag den 7. oktober 2011. Abonnement kan bestilles på www.hyologisk.dk eller 76207970.
