Selv om landbruget var overrepræsenteret i gruppen af Folketingskandidater, er antallet af landmænd i Folketinget status quo.

Tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) opnåede genvalg ligsom partifællen Jacob Jensen, der har et fritidslandbrug i Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Dansk Folkepartis Jørgen Dohrmann blev genvalgt, mens Kristen Touborg (SF) måtte se sig slået af Steen Gade i kampen om SF's eneste mandat i Vestjylland. Landmanden fra Lemvig må derfor sige farvel til Christiansborg efter 17 år i Folketinget.

Liberal Alliances landsformand Leif Mikkelsen, som er økologisk landmand, sad i Folketinget for Venstre 2001-2007, men skiftede parti i 2007. Nu er han igen valgt til Folketinget - denne gang for Liberal Alliance.