Miljøordfører for Socialdemokraterne, Mette Gjerskov, er agronom uddannet fra Landbohøjskolen. Hun genopstiller til Folketinget i Sjællands Storkreds. Her svarer hun på, hvad hun vil gøre for at sikre dansk landbrugs fremtid, hvis hun bliver genvalgt.
Hvad skal der ske med Grøn Vækst?
Jeg mener, at Grøn Vækst er noget hø. Men vandplanerne skal gennemføres. Allerhelst ville vi gerne begynde forfra og gøre det ordentlig denne gang, men vi kan ikke blive ved med at begynde forfra og åbne for nye høringer. Det vil jo tage flere år. I 2015 når vi skal reducere med yderligere 10.000 ton kvælstof, skal vi have en ordentlig demokratisk proces, hvor de rigtige bliver hørt på det rigtige tidspunkt - både landbruget og de grønne organisationer og så videre.
Hvad mener du, er den vigtigste miljømæssige udfordring for landbruget?
Det er vand. Nitratforureningen og sprøjtegift i drikkevandet. Det bliver en stor udfordring at gøre noget ved drikkevandet. Vi skal have den afgift på sprøjtegift, som regeringen lovede i forbindelse med, at landbruget fik lettelser af jordskatter for en halv milliard.
Mener du, at landbruget er den vigtigste nøgle til forbedring af miljøet?
Ja, det mener jeg. Men den største trussel er i virkeligheden den borgerlige regering. Landbruget har jo bare gjort, hvad der var lovligt.
Meget mindre bureaukratisk
Man skal have en miljøgodkendelse for at måtte ændre på sin bedrift - mener du, at der skal ændres på de vilkår?
Ja, det kan du tro. Det skal være meget mindre bureaukratisk. Så kan det godt være at vi får nogle strammere regler, men det bliver klare regler. Jeg tror faktisk, at de fleste landmænd efterhånden er nået dertil, at de godt kan acceptere nogle strammere regler, hvis bare de kan få besked om deres miljøgodkendelser i en fart.
I dag er det jo ren gambling, når man sender en ansøgning ind, fordi man ikke aner, hvad kommunen vil sige til den. Og når der bliver klaget, vinder de grønne organisationer - ikke fordi de er dumme i kommunerne, men fordi det er bygget på et system, der ikke fungerer. Og så skal landmændene til at starte forfra.
Hvor vigtigt mener du, landbruget er for samfundsøkonomien?
Landbruget er et vigtigt erhverv for Danmark. Vi er et landbrugsland. Vi kan sagtens have et landbrug, uden at det ødelægger naturen - det er ikke enten/eller. Desuden giver landbruget mange job - især i udkanterne, hvor det er svært at finde andet arbejde.
Jeg mener dog, at landbruget har for travlt med at hente billig arbejdskraft i Østeuropa, og det gavner jo ikke Danmarks økonomi. Jeg er også ked af den store eksport af levende grise til tyske slagterier. Vi plejer at sige med et smil, at hvis vi skal gå glip af slagtningerne, så må de sende gyllen med derned også.
Nogle regler er strammere i Danmark
Har landbruget, som står for en meget lille del af BNP, berettigelse til særstatus med eget ministerium (i modsætning til andre erhverv, der hører ind under Erhvervsministeriet)?
Sådan som Fødevareministeriet er blevet drevet de seneste år, er der snarere tale om et landbrugsministerium, men det er jo ikke så underligt, når man henter ministeren ovre på Axelborg. Fremover skal Fødevareministeriet have et bredere sigte - flere fødevarer, mindre landbrug.
Hvad skal vi gøre for at sikre landbrugets konkurrenceevne i forhold til andre EU-lande?
Det synes jeg, vi gør ved, at de reguleringer, der gælder landbruget, kommer fra EU. Jeg mener, at landbruget har nogle ganske gode konkurrencevilkår. Det er klart, at nogle fællesregler rammer hårdere i Danmark - bare fordi vi dyrker 60 % af vores areal som landbrugsjord. Trykket er hårdere.
Kontrol sikrer eksport
Er der brug for initiativer, der kan lette virksomhedernes eksport?
Vi vil gerne satse mere på grønne teknologier. Og det er vigtigt, at branchen har nogle kvalitetsstempler som for eksempel økologi, som kan være med til at give eksporten et boost. Kontrollen er også medvirkende til, at udlandet er sikker på, at fødevarer fra Danmark er sikre.
Men det er helt sikkert, at landbruget er i stor krise - og hvad hulen er det, vi skal gøre ved det? Det nytter ikke, at blive ved med at lave reformer, som man ikke kender konsekvenserne af. Derfor vil vi lave en landbrugskommission, som skal undersøge, hvordan vi gør landbruget bæredygtigt - også økonomisk.
Kan Danmark undvære landbrugets eksportbidrag?
Næh, det mener jeg ikke. Samfundet er i krise, og vi har brug for alle erhverv - alle arbejdspladser.
Dansk landbrug er ikke så værdsat blandt danskerne som svensk, norsk og finsk landbrug er i deres lande - hvorfor er det sådan, og er det retfærdigt?
Det kan jeg ikke rigtigt gøre mig til dommer over. Dansk landbrug er måske mere synligt end i de andre lande, hvor der er større naturområder, der ikke bliver dyrket. Det påvirker danskerne mere, fordi vi har så meget landbrug på så lidt plads. Jeg tror, at danskerne er trætte af, at deres vasketøj lugter af gylle, når de tager det ind. Så bliver landmands-naboen ikke så populær.
Hvorfor skulle Maskinbladets læsere stemme på dig?
Fordi jeg har langtidsplanlægning til dem. Det er det, landbruget har allermest brug for. Jeg vil gerne landbruget. Og jeg vil også gerne natur. Det kan godt være, det bliver strengere regler, men i det mindste får I nogle klare svar og løsninger.
