Nyheder

10-års jubilæum for genomisk selektion

30. dec. 2020 | Indrykket af DANBRED

Som de første i verden introducerede Seges Avl & Genetik genomisk selektion hos grise i DanBred avlsprogrammet - og det har gjort en forskel!

Del artiklen:

Som de første i verden introducerede Seges Avl & Genetik genomisk selektion hos grise. Metoden har bidraget til øget avlsfremgang for egenskaberne i DanBred avlsmålet og har stor økonomisk værdi for svineproducenterne.


Genomisk selektion er avl med genomisk information, som opnås ved hjælp af DNAtest. Alle DanBreds avlskandidater, mere end 100.000 årligt, får udtaget en hårrodsprøve. Prøverne sendes til et laboratorie i Skotland, der ekstraherer DNA-informationen fra grisens hårrod.

Tilbage i 2010 startede det med blot at være 10 pct. af DanBred Duroc, som blev DNA-testet, men allerede fra 2011 blev metoden også anvendt for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. Den genomiske information bruges til at beregne et mere sikkert DanBred avlsindeks, som gør avlsprogrammet endnu bedre til at udvælge de bedste avlsdyr til fremtidige generationer.

»Ved genomisk selektion har vi fundet ud af, at helsøskende ikke nødvendigvis er 50 pct. beslægtet med hinanden, som antaget ved traditionel avl. Der er en variation i de gener, som de enkelte pattegrise i et kuld får fra ornen og soen, hvilket betyder, at to helsøskende teoretisk set kan få hver deres halvdel af deres forældres gener, så de faktisk er 0 pct. beslægtet. Eller de kan få den helt samme halvdel fra deres forældre, så de er 100 pct. beslægtet«, siger Tage Ostersen, afdelingsleder i Seges Avl & Genetik, og tilføjer:

»Så selvom en større gruppe helsøskende i gennemsnit er 50 pct. beslægtet, så kan de individuelt være både mere og mindre beslægtede. Vi bruger derfor genomisk information til at klarlægge det præcise slægtskab imellem vores avlskandidater«.

Med genomisk selektion får Seges, Avl & Genetik dermed et bedre billede af, hvilke grise der genetisk er bedst for egenskaberne i avlsmålet. Sikkerheden for at finde de bedste avlskandidater bliver dermed større.


Turbo på avlsfremgangen

I de 10 år genomisk selektion har været anvendt i DanBred, er der sket en stor stigning i avlsfremgangen. Siden 2017, hvor avlsprogrammet gik over til 100 pct. genomisk selektion, er den årlige avlsfremgang blevet 30 pct. større. Det har blandt andet været med til at øge tilvæksten og mindske foderforbruget hos DanBred DLY slagtegrisen.

»Efter implementeringen har vi set en større avlsfremgang for alle egenskaber – især ved foderudnyttelse og LG5, da det er udfordrende egenskaber, hvor vi får større udbytte af den ekstra information fra genomiske information«, fortæller Tage Ostersen.


Nye teknologier i gang

I dag anvendes genomisk selektion for alle DanBred avlsdyr. DanBred og Seges, Avl & Genetik er også med i et nyt GUDP-projekt i samarbejde med Nordic Seed og Aarhus Universitet, hvor forskning i en ny teknologisk metode kaldet metabolomisk selektion skal bruges til at skabe endnu mere avlsfremgang.

»Vi er gået i gang med at undersøge metoden metabolomisk selektion. Vi forventer, at metabolomisk data kan give et tidligt bud på grisens præstationer. Dermed vil vi hurtigere kunne udvælge de grise med de bedste gener til gavn for bundlinjen«, siger Tage Ostersen.

Metabolomet er et af leddene i kæden mellem DNA (genomisk information) og f.eks. fodereffektivitet og kødkvalitet. På den måde fortæller metabolomet mere præcist, hvordan arvematerialet kommer til udtryk. Metabolomisk data er et udtryk for det kemiske aftryk, som kroppens celler efterlader i blod eller væv.


Figuren i galleriet illustrerer et forsimplet eksempel på, at helsøskende kan være mere eller mindre beslægtede. Soen og ornen har hver deres DNA-sæt, hvor nøjagtig halvdelen af hvert DNA-sæt gives til afkommet, men hvor det er en tilfældig halvdel, der gives til hver pattegris. Pattegris 1 har nedarvet de blå DNA-stykker fra ornen og de orange DNA-stykker fra soen, hvorimod Pattegris 2 har nedarvet de grønne DNA-stykker fra ornen og de røde DNA-stykker fra soen. De har altså begge nedarvet halvdelen af generne fra henholdsvis soen og ornen, men forskellige halvdele, de er altså 0 pct. beslægtet med hinanden. Pattegris 3 har nedarvet halvdelen af hver kromosomdel og er derfor 50 pct. beslægtet med sine helsøskende, pattegris 1 og pattegris 2.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter

reklame