Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

Opret gratis profil

Stor interesse for specialuddannelse

24. feb. 2022 | Indrykket af Scantruck A/S

Mange unge vil gerne uddanne sig til entreprenørmaskinmekaniker hos Scantruck A/S og N.C. Nielsen A/S.

Del artiklen:

Drømmer du også om en uddannelse som entreprenørmaskinmekaniker, er du ikke den eneste. Hos Scantruck A/S, der importerer og forhandler en lang række af entreprenørmaskiner i Danmark og Sverige, får de jævnligt henvendelser fra unge mennesker, der ønsker at få en læreplads på værkstedet.

- Vi har pt. 10 lærlinge i fællesskab med vores søsterselskab N.C. Nielsen A/S, så lærlingene får en periode i begge virksomheder. Alle 10 er i gang med at uddanne sig til entreprenørmaskinmekaniker, og interessen for at komme med på holdet er stor. Vi får nye navne på ventelisten hele tiden, konstaterer Eskild Jensen, teknisk chef i Scantruck A/S.


Efterspurgte i mange brancher

N.C Nielsen Gruppen, som ejer begge virksomheder, ansætter løbende elever på sine værksteder, som ligger i Skive, Ringsted og Balling. Uddannelsen kombineres med ophold på Erhvervsskolen i Års. Ansøgere skal som minimum have gennemført GF1 (grundforløb) inden en ansættelse.

Alle, der ansøger skal have to ugers praktik fordelt med en uge ved Scantruck og en uge ved N.C. Nielsen. Derefter udvælger virksomhederne i fællesskab de kandidater, de mener passer bedst.

- Vi kan tilbyde dem en bred allround uddannelse, som gør dem attraktive i mange brancher. Blandt andet vindmøllebranchen. De er en mangelvare i branchen, og vi beholder gerne alle dem, vi kan efter endt uddannelse, siger Eskild Jensen. 

Han understreger, at det er en uddannelse, som kræver stort fokus og engagement.

- At blive entreprenørmaskinmekaniker er ikke verdens nemmeste uddannelse. Det tager fire år, og man skal kunne mange ting i form af el, hydraulik, elektronik m.m. Et moderne hydrauliksystem er meget avanceret, og stiller store krav til den enkelte lærling. Samtidig skal de kunne udføre basalt mekanikerarbejde. Nogle er helt på bar bund, andre har snust til maskiner fra barnsben. Uanset deres udgangspunkt tager vi os godt af dem, og klæder dem grundigt på til opgaverne, siger Eskild Jensen.


Stor søgning

Praktikkerne, der ligger til grund for den endelige udvælgelse, bliver typisk afholdt i foråret og igen om efteråret. Men forespørgslerne fra potentielle lærlinge kommer hele året, og der er masser af dygtige kandidater af vælge blandt.

- Vi er som lærested meget privilegeret. Mange ansøgere kommer langvejs fra for at få plads hos os. Vi har lige nu vores første lærling i vores afdeling i Ringsted. Han er oprindelig fra Skive, men valgte at flytte til Ringsted for at få pladsen. Jeg tror, de unge vælger os, fordi de ved, de får en god uddannelse. Vi viser blandt andet de unge stor tillid. Der er meget sidemandsoplæring, så de får tidligt lov til selv at løse opgaverne, men med en uddannet mekaniker at støtte sig til. Kommer de med den rette indstilling og gør en indsats, får de en virkelig god uddannelse, som gør dem attraktive for mange brancher, siger Eskild Jensen.


1. Anders Nielsen er en af de pt. 10 lærlinge, som uddanner sig til entreprenørmaskinmekaniker gennem et kombineret uddannelsesforløb hos Scantruck A/S og N.C. Nielsen A/S.

2. Lærling Casper Møller Kristensen fuldt koncentreret i serviceringen af en truck.

3. Under uddannelsesforløbet får lærlingene lov til at prøve kræfter med alle aspekter af en mekanikers hverdag. Her er Jesper Henningsen klar med svejseapparat og svejsehjelm.

4. Uddannelsen tager fire år og byder både på basalt mekanikerarbejde og avanceret elektronik. Her er Mathias Krarup Nielsen i gang med en Komatsu gravemaskine.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Udvalgte PARTNERS

Udvalgte PARTNERS produkter