De økologiske fødevarer har ikke blot holdt stand under finanskrisen - salget er også øget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er i hvert fald det, Coop Danmark kan registrere, og Arla oplevede også en stigende efterspørgsel på økologisk mælk i fjerde kvartal 2009 på syv procent i forhold til samme periode året før.

- Dels har chokeffekten af finanskrisen lagt sig, og dels er prisforskellen mellem den billigste konventionelle mælk og økologisk mælk ikke for stor. Endelig har øget kommunikation og markedsføring af økologiske mejeriprodukter fra både Arla og de andre mejerier bidraget til at genetablere den positive udvikling, lyder forklaringen på væksten fra Annette Kalle, marketingsansvarlig for økologi i Arla.

11 procent mere økologi i Coop

Stigningen i salget af økologiske varer er markant set over hele året i COOP-butikkerne. Men især i fjerde kvartal steg efterspørgslen.

- Alle Coop-kæderne oplevede vækst på økologi i 2009, og over de seneste tre måneder (november, december og januar) har vi haft en samlet vækst på økologi på 11 procent i Coop, siger Katrine Milman, der er Coops miljøchef.

Samlet over hele året har Coop-butikkerne (SuperBrugsen, Dagli? Brugsen, Kvickly, Fakta og Irma) haft et stigende salg på fem procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kvickly var den af Coops kæder, der med 10 procent havde den største vækst i økosalget i 2009. Væksten i Coops kæder har været størst på vin, kolonial (gryn, mel, brød, konserves mm.), frugt og grøn samt nydelsesmidler (slik, sodavand med mere) efterfulgt af kød og mejeriprodukter.

- Vi har hele tiden været overbevist om, at økologien vil gå ind i en ny vækstperiode, når krisen begynder at slippe sit tag i danskerne. Og det er netop det, vi ser nu. Meldingerne fra virksomhederne og kæderne er entydige ? økologien er igen i vækst, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening.