Tiden er en af de dyre faktorer i dansk landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor har Fasterholt Maskinfabrik udviklet et trådløst el-bremsesæt, der kan monteres på både nye og ældre vandingsmaskiner..

Bremsesættet virker således, at traktorerføreren kan aktivere elbremseren fra førerhuset og sparer ifølge Fasterholt dermed vigtig tid for chaufføren.

- Når slangen til vandingsmaskinen lægges ud, kan slangen strammes op, uden at føreren skal ned fra traktoren. Det er vigtigt på den måde at spare tid for traktorføreren, fortæller produktchef  Christian Lambæk, Fasterholt Maskinfabrik.

Hydromodel til alle vandingsmaskiner

El-bremsesættet er ikke det eneste nye fra den midtjyske vandingsmaskinfabrik til den forestående sæson.

Den hydro-model, der sidste år kørte som standardudstyr til FM 4900-modellen, kan i år fås som ekstraudstyr til de fleste andre selvkørende Fasterholt-vandingsmaskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi testede systemet med succes i 2009 og tilbyder det nu som ekstraudstyr til modellerne FM 4300, FM 4500 og FM 4700. Desuden arbejder vi på også at kunne forsyne Bording-maskinerne, som er indtræksmaskiner, med denne facilitet, fortæller Christian Lambæk.

På hydromodellen er der ingen remme, men derimod et hydraulisk system, der driver tromlen rundt, efterhånden som maskinen kører ned over marken. De nye hydromodeller er bedre til at køre i kurver end de traditionelle rem-maskiner netop fordi, de ikke trækker mere i slangen, end der lige netop er behov for for at rulle den pænt op på tromlen.

Selve systemet er en oliepumpe, der via to intelligente Danfoss trykereguleringsventiler styrer og doserer oliemængden til netop det aktuelle behov. 

- Fordelen for landmanden er, at han kan køre maskinen ud i buer og kurver og derved udnytte en meget længere slange på korte marker. Det giver længere køretid pr. opstilling, og det er vigtigt, siger Christian Lambæk.

- Derudover er driftssikkerheden, maskinens levetid og at der er så få komponenter som muligt, der kan slides og gå i stykker, de vigtigste faktorer, når landmænd investerer i en vandingsmaskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ofte kører vandingsmaskinerne på en mark langt væk, og så er det vigtigt, at landmanden kan være sikker på, at vandingsmaskinen ikke stopper, for så kan landmanden miste værdifulde vandingstimer, siger produktchefen.