Jyske Markets, Råvarer skriver om den forgangne uge:

Afslutningen på ugen bød endnu en gang på et råvaremarked der fulgte dollarbevægelsen trop. Hævelsen af diskontorenten i USA lagde først på dagen et moderat pres på råvaremarkederne, i frygt for at det vil trække investorer ud af markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som dagen gik skiftede tonen, og markedet valgte i stedet at se udmeldingen fra den amerikanske centralbank som et tegn på en klar bedring i økonomien.

Facit på ugen blev for olie og grundmetaller prisstigninger med over 5 %.

Hvede:

Ligeså positiv blev ugen ikke for hvedemarkedet. Over ugen faldt møllehveden i

Paris således med 3 %. Stemningen i markedet er fortsat negativ, og tilmed fik vi også i den forgangne uge et teknisk brud af 125 EUR/ton, hvilket signalerer mulighed for prisfald til bunden i efteråret i 118 EUR/ton.

Lidt positivt var det, at det lykkedes Frankrig at vinde en ordre på 60.000 ton hvede til Egypten. Men det virker lidt som en dråbe i havet, i en tid hvor forbruget halter og lagrene bugner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flad prisudvikling

Den redning man kunne håbe komme fra investorernes side virker langt væk.

Opgørelser viser fortsat, at investorerne lægger til prisfald i hvede. Imens tyder 2010 sæsonen foreløbig til at blive normal, hvor vi i Europa er kommet igennem vinteren med et fint snedække.

Asien melder om udsigter til god produktion. Vi kan trøste os lidt med lavere arealer med vinterhvede i specielt i USA.

Vi venter en flad prisudvikling for hvede frem mod ny høst, men som ugerne går, begynder troen på nævneværdige prisstigninger efter høst at svinde.

Vi hører enkelte der forudser priser i niveauet 110- 140 kr./hkg til nytår. Vi forventer priser, der vil være 10-15 % højere fra dagsprisen på årsbasis og ser dermed priser i niveauet 80- 90 kr./hkg. som sandsynlig, og vi fastholder dermed vores langsigtede købsanbefaling i Ugens Landmandstip. Prisstigningen vil blive båret af et stigende globalt forbrug.