Der er meget arbejde ved dyrkning af kartofler, og udgifterne til kemi er tårnhøje, men kartoffelavler Anders Dyrberg ved Simmelkær har ikke tænkt sig at skifte afgrøde, selvom afkoblingen af EU-støtten kan gøre andre afgrøder mere attraktive.
- På de magre sandjorde her på egnen trives kartoflerne, men vores melfabrikker får travlt med at fastholde leverandørerne, når kartoffelstøtten afkobles, siger Anders Dyrberg.
Han er formand for Karup Kartoffelfabrik og har derfor en stor interesse i, at de danske kartoffelmelfabrikker og Kartoffelmedcentralen (KMC) forbedrer deres indtjening så meget, at de kan tilbyde avlerne en god pris for deres kartofler.
Knytter sig
til arealer
EU-støtten op 13 til 15 kroner pr hkg går i dag til avlerne via kartoffelmelfabrikkerne, men fra 2012 vil støtten knytte sig direkte til landmændenes arealer, uanset hvad de vælger at avle. Og det kan få alvorlige konsekvenser for stivelsesindustrien.
- Der arbejdes intenst på at udvikle nye produkter og rationalisere fabrikkerne. Og herhjemme er vi helt fremme i den udvikling, og dermed er vi parate til at imødegå de nye regler.
Anders Dyrberg tror, at de dårlige priser på kartofler vil rette sig, når afkoblingen slår igennem i 2012. Dels har mange af de konkurrerende stivelsesproducenter i Europa ikke haft samme tempo på i effektiviseringen som i Danmark, dels vil andre afgrøder blive langt mere attraktive for landmændene syd for grænsen på grund af andre tilskud.
- I Tyskland vil majs til biogas blive endnu mere interessant, da biogas-produktion får kraftig støtte fra den tyske regering, siger han.
Sparer
en mand
Den 52-årige Anders Dyrberg er oprindelig uddannet både som landmand og som regnskabstekniker. Og regnestykket for 2010 tegner ikke ligefrem et rosenrødt billede af situationen.
- I år må vi nok spare en mand væk på optageren. Heldigvis har vi ikke så mange sten her på ejendommen, så "vandlandet" på kartoffelmelfabrikken må tage sig af de sten, der følger med, fortæller Anders Dyrberg. Vandlandet er netop opført for at spare kartoffelavlerne for arbejdet med at sortere sten fra.
Desuden vil han holde igen med vedligeholdelsen.
- Det er jo ikke rart, men vi skal igennem 2010, og så tror jeg, at det går fremad igen, siger han.
Ingen investeringer
Anders Dyrbergs lyst til at investere i maskiner for den kommende sæson er beskeden, og de 85 hektar med kartofler bliver atter i år taget op med den gamle Wilmaus 2733.
- Jeg har også for små arealer til at retfærdiggøre at købe en ny, og selvom optageren er gammel, så gør den arbejdet godt nok, siger han.
Et maskinfællesskab med naboen med tre gyllevogne bidrager til at holde omkostningerne nede. En lagertank, der i sin tid blev bygget til kartoffelsaft fra den nærliggende kartoffelmelfabrik rummer nu 3.000 kubikmeter gylle.
- Jeg har ikke selv husdyr, så mine naboer kommer af med deres gylle i min tank. Det giver lidt på pluskontoen også, uddyber Anders Dyrberg.
De 100 hektar med maltbyg får glæde af gyllen, mens kartoflerne gødes med protamylasse fra kartoffelmelfabrikken.
- Desuden får kartoflerne ammoniak, og det er nok til, at jeg ikke behøver at købe handelsgødning, siger han, der har drevet kartoffelavl i 13 år på familiens ejendom 15 kilometer nord for Herning.
Kartoffelhøsten 2009 gav et resultat på 481 hkg pr. hektar, hvilket er et gennemsnit af såvel læggekartofler som pulver- og farbrikskartofler, og det er Anders Dyrberg meget tilfreds med.
Ikke så meget kemi
Sprøjtninger foregår med en 24 meter Hardi sprøjte, og på det område ville det glæde Anders Dyrberg, hvis forskerne kunne fremavle en kartoffel, der er modstandsdygtig over for skimmel.
- Forbrugerne er skeptiske overfor genmodificerede afgrøder, men det ville vel tjene i alles interesse, hvis vi ikke skulle bruge så meget kemi for at beskytte kartoflerne, siger Anders Dyrberg.
