Først grisekødet, så kyllingerne og fra 2020 kunne forbrugerne også købe mejeriprodukter og oksekød med det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke. Dyrevelfærdsmærket med ét, to eller tre hjerter skal vise, at en vare er produceret med særlig fokus på dyrevelfærd. Hensigten med mærkeordningen er ifølge Fødevarestyrelsen, at det skal være lettere at vælge blandt andet mælk, ost og pålæg med lige præcis det niveau af dyrevelfærd, der passer til forbrugernes præferencer og pengepung.
Men kan hr. og fru Hansen skelne mellem de tre niveauer af dyrevelfærd, når de står ved køledisken i supermarkedet? og forstår de, at vi allerede har et højt niveau af dyrevelfærd i kvægbruget, også uden det grønne stempel? Det er nok tvivlsomt...
Forvirringen bliver total, når koteletten, som man plejer at købe, pludselig er mærket både med det velkendte røde Ø-mærke og hjertemærket. For hvad er egentlig forskellen?
Begge mærker stiller krav om adgang til græsareal og mere tid mellem ko og kalv, så forskellen er måske i virkeligheden ikke ret stor.
Alligevel er det kærkomment med tiltag der sætter fokus på dyrenes velfærd ude på bedrifterne, også selvom alle danske køer i forvejen nyder godt af en meget høj standard for dyrevæld.
Mærkningsordningerne er en mulighed for at få anerkendelse for de ting, vi allerede gør, og det skulle gerne give mulighed for en merværdi for de produkter vi sælger.
På Nørgaard Landbrug, der jævnligt bidrager som staldskribent i Bovi, har de grebet den mulighed, selvom det kræver, at der tænkes kreativt og ændres på praksis for at få lov til at være med i ordningen. Blandt andet er gårdens enkeltbokse bygget om til bokse med plads til to kalve for at efterleve kravet om parvis opstaldning af kalvene fra de er en uge gamle. På andre områder arbejdes de stadig på at finde løsninger, der skal gøre det muligt at opnå to hjerter på mælken.
Men hjerteordningen er ikke for alle. For mange er det ikke praktisk muligt at efterleve nogle af de kriterier, der er krav om i ordningen. Derudover afspejler kriterierne i høj grad forbrugernes præferencer, herunder køer på græs, mere tid mellem ko og kalv og at køerne kan gå frit. Dermed er bindestalde også bandlyst i den nye ordning - også selvom køerne går på græs det meste af sommeren. Og selvom vi ved, at køer i bindestald normalt har en meget høj sundhed, herunder sunde ben og klove.
Det er vigtigt, at vi ikke glemmer vores faglige viden i forsøget på at efterleve forbrugernes krav.
