Investering i en ordentlig afpudser er alfa og omega for at danne grundlaget for en optimal frøhøst, påpeger bedriften Frihedslund.

I flotte omgivelser med Tissø i baggrunden ligger bedriften Frihedslund nord for Høng, hvor frøgræsmarkerne strækker sig i de kuperet bakker omkring ejendommen. De grønne frøgræsmarker er pænt afpudset inden vinter, hvor græsserne står klar til at modtage kulde og frost, inden der skal hives det mest optimale ud af planterne i kommende frøsæson. Og det er bestemt ikke et tilfælde, at markerne står knivskarpe inden vinteren sætter sit præg på bedriften.

- En ordentlig afpudsning er ligeså vigtigt som et ordentligt såbed til eksempelvis hveden, siger Frank Thulsted, driftsleder for bedriften, som foruden 600 hektar planteavl med raps, hvede, rug og vårbyg samt frøgræs også tæller 1070 søer med produktion af 43.000 smågrise om året. I markplanen består frøgræsset af 70 hektar med tre forskellige sorter.

{% image: 11 %}

- Vi dyrker almindelig rajgræs, hundegræs samt krybende hvene, og arealet er cirka ligeligt fordelt mellem de tre græstyper, siger Frank Thulsted

Holder marken i form

Der kan være mange knapper at skrue på for at få frøgræsset til at give det maksimale, men noget af det mest basale er at sørge for en ordentligt afpudsning - i den rette højde og på det rigtige tidspunkt.

- Det kræver noget kapacitet at kunne klare frøgræs-markerne på det rigtige tidspunkt, og derfor investerede vi i en ny seks meter slagleklipper for et par år siden, og det har vi ikke fortrudt ét eneste sekund, siger Frank Thulsted.

{% image: 2 %}

Før rådede bedriften over en tre meter slagleklipper, som så mange andre bedrifter, men rettidigheden røg hurtigt fløjten med så lille en maskine.

- Hvis vi kunne konstatere, at det var nødvendigt med en sidste afpudsning i slutningen af oktober inden vinteren, kunne vi måske se frem til over 50 timers afpudsning, og det kunne vi simpelthen ikke nå, siger driftslederen.

Det samme gælder for den første og vigtigste afpudsning lige efter høsten af dækafgrøden eller den første års høst af frøet. Her skal marken slås af, så der bliver plads til nye skud, og det skal som regel altid ske, når der er mest travlt med alt andet høstarbejde på bedriften.

- Valget faldt på en seks meter Kuhn slagleklipper, som er hydraulisk foldbar i to tre meter sektioner, som begge er monteret i traktorens trepunktslift, siger Frank Thulsted, mens han viser maskinen frem på frøgræsmarken i efteråret under den sidste afpudsning.

- Jeg var en smule bekymret for, om det blev et problem, at man først kørte frøet ned med traktoren, inden det blev slået af. Men det har vist sig ikke at være en udfordring overhovedet, da der er så meget hvæs på rotoren i maskinen, at den sagtens får klippet marken tilfredsstillende, og man faktisk ikke kan se, hvor traktorsporerne har været, siger han.

{% image: 6 %}

Spare front-PTO'en

Alternativet kunne være et triplesæt med en frontmonteret løsning på tre meter, og to sidefløje på hver tre meter, men som Frank Thulsted påpeger, sparer man med denne løsning front-PTO'en på traktoren og får en maskine, som er langt hurtigere at spænde på og komme afsted med.

{% image: 4 %}

- Eneste minus er den stribe, der uundgåeligt bliver i midten af traktoren, hvor de to sektioner ikke overlapper hinanden. Vi har en lille hydrauliktrukken klipper, som kan monteres på maskinen, som tager den græsstribe, men vi er faktisk overrasket over, hvor lidt den græsstribe har at sige, siger den sjællandske driftsleder og bemærker, at det mest er sin egen landmandsstolthed den lille klipper hjælper på:

- At køre med den lille klipper i midten af traktoren handler i ligeså høj grad om, at man vil køre fra en mark, hvor der for hver sjette meter står en tynd stribe græstotter tilbage - for det er faktisk ikke noget, vi kan måle har nogen effekt, siger han.

Hos Frihedslund har valget aldrig stået mellem en rotorklipper og en slagleklipper.

{% image: 5 %}

- Slagleklipperen kommer ordentligt i bund ved den første afpudsning, og ligegyldigt hvor stort et lag materiale, der ligger på marken, skal den nok sørge for at knuse det. Det handler bare om fremkørselshastigheden, siger Frank Thulsted.

Han fortæller, at alternativet med en rotorklipper, i mange tilfælde vil betyde, at der eventuelt skal lejes en disc-skårlægger til den første afpudsning. Men hvis der er tale om store materialemængder, så knuses materialet simpelthen ikke ordentligt med en traditionel disc-skårlægger.

{% image: 7 %}

Skårlægningen skal aldrig spares

En fordel ved at få lavet den første afpudsning med en disc-skårlægger er, at man ikke selv behøver afse tiden til det i en travl periode, og at man vælger selv at klare denne arbejdsopgave skyldes på ingen måde, at Frihedslund er afskrækket fra at få hjælp fra en maskinstation - tværtimod. Bedriften har nemlig altid besøg af maskinstationen, når der skal skårlægges frøgræs.

- Vi skårlægger både den almindelige rajgræs, hundegræsset og den krybende hvene, og det gør vi udelukkende for at få en langt lettere høst, mere lagerfast vare, for at skåne mejetærskeren samt sikre en renere færdigvare, siger Frank Thulsted.

Høsten foregår med pick-up, og det er nu tre år siden, at Frihedslund købte sin egen pick-up efter at have lejet en ind for at afprøve metoden.

{% image: 3 %}

- Det er virkelig noget, man lynhurtigt bliver forelsket i. Når man først én gang har prøvet at høste frøgræs som er skårlagt, går man aldrig nogensinde tilbage igen, forsikrer Frank Thulsted.

- Foruden en god kapacitet på mejetærskeren, sikrer man også, at afgrøden er langt lettere at høste, hvis den skulle blive våd. Man får aldrig vådt rajgræs ind i et almindelig skærebord - bare det at få det over aksehæverne er nærmest umuligt. I hundegræsset undgår vi også al genvækst, og så sikrer vi, at alle kilo kommer med hjem fra marken. Hvis der skal bakses med en mejetærsker, bliver soldene tømt med det samme, og der tabes en masse kilo frø bagud af maskinen, inden maskinen kører optimal igen, siger han. Frihedslund høster med en Claas Lexion 760 samt et pick-up bod fra Case IH.

{% image: 12 %}

- En anden fordel ved en pick-up er, at den ikke forældes sammen med mejetærskeren - især hos os, hvor vi blot høster 70 hektar om året med pick-uppen. Det betyder med andre ord, at Frihedslund ikke vælger at skårlægge rapsen, men høster den direkte med vario-skærebordet fra Claas.

{% image: 8 %}{% image: 9 %}{% image: 10 %}{% image: 13 %}