Salg af en landbrugsvirksomhed skal være godt planlagt. For det første skal man huske, at det som regel ikke kun er en ejendomshandel.

I sidste nummer af Agro skrev jeg, at overdragelse af en landbrugsejendom i vore dage ikke kun er en ejendomshandel men i ligeså høj grad også en overdragelse af en virksomhed. Det er også grunden til, at jeg i disse artikler om overdragelse af landbrugsvirksomheder ret konsekvent bruger udtrykket "landbrugsvirksomhed" snarere end "landbrugsejendom". Det er min opfattelse, at både sælger og køber vil være bedst tjent med at overtage en række af de elementer i transaktionen, som vi kender fra overdragelse af virksomheder udenfor det primære landbrug. I denne artikel vil jeg i særlig grad se på sælgerens stilling og de forberedelser og tanker, man som sælger kan og bør gøre sig. Det kan faktisk koges ned til et spørgsmål om hvilke oplysninger en sælger skal give til den potentielle køber for at reducere sin egen risiko for efterfølgende ansvar og mulige krav fra køber (det vi kalder "sælgers loyale oplysningspligt") overfor spørgsmålet om hvilke undersøgelser køber skal foretage forud for købet for at bevare muligheden for at holde sælger ansvarlig for eventuelle mangler (det kaldes normalt "købers undersøgelsespligt"). I denne artikel fokuseres især på sælgerens pligt til loyalt at give oplysninger om den landbrugsvirksomhed, der ønskes solgt.

Sælger har en interesse i at give oplysninger

Man skal erkende, at sælger har en interesse i at lægge oplysningerne frem. Sælger skal forud for købets indgåelse loyalt give køber alle oplysninger af betydning for købers mulighed for at bedømme den landbrugsvirksomhed, der er tale om, og som må antages at have betydning for købers endelige beslutning om at gennemføre købet. Det kan være ganske besværligt og ikke mindst tidskrævende for sælger at fremfinde alle dokumenter og oplysninger til brug for en veltilrettelagt salgsproces, og desværre ses det ofte, at dette lidt trælse og sure arbejde fører til, at der springes over, hvor gærdet er lavest. Alle sælgere bør dog huske, at en køber normalt ikke kan holde sælgeren ansvarlig for forhold, som sælgeren loyalt har oplyst køberen om. Derfor har sælgeren en klar interesse i at være åben, ærlig og loyal overfor de mulige købere.

Det er ganske vanskeligt at trække grænsen mellem relevante og ikke relevante oplysninger i denne situation, det er nemlig klart, at ikke alle forhold er omfattet af sælgers oplysningspligt. Man kan heller ikke sige, at en oplysning kun er relevant for køber, hvis den ville have fået en køber til at undlade at købe ejendommen; hvis det må antages, at kendskab til oplysningen havde medført ændrede vilkår for handlen, så har vi at gøre med en oplysning, der burde have været lagt frem.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind