Den tid er forbi, hvor en handel vedrørende en landbrugsejendom først og fremmest var et spørgsmål om at ejerskifte den faste ejendom. Tidligere lavede ejendomshandleren en slutseddel, som det hed tidligere, og med den i hånden gik parterne hen til en advokat (som også tidligere blev kaldt en sagfører), som efter at have justeret aftalen ind, så køber og sælger var tilfredse, sørgede for at skrive et skøde og få det tinglyst. I mange tilfælde - det har jeg også selv deltaget i - sluttede handlen med et besøg på kroen med et glas øl og et stykke mad; så var handlen ligesom beseglet. Der var stort set sådan det foregik i mange, mange år. Det var før vi kendte til landbrug i selskabsform, miljøkrav, gødningsregnskaber, efterafgrøder, dyreenheder, krydsoverensstemmelse og så videre.
Nu er en overdragelse af en landbrugsejendom ikke kun en ejendomshandel men i ligeså høj grad også en overdragelse af en virksomhed. Der vil ofte medfølge driftsmidler (ikke kun landbrugsmaskiner og inventar, men ofte også IT-udstyr og software hertil), personale, lagre af kemikalier og gødning med videre, udlejningsejendomme og i stadig større omfang alle mulige aftaler med tredjeparter, for eksempel driftsaftaler, leveringsaftaler, aftaler om indleje af arbejdskraft og lignende, ligesom forholdet til det offentlige på mange niveauer har væsentlig betydning for overdragelse af landbrugsejendomme.
Få adgang til hele artiklen
Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Allerede abonnent? Log ind
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.
