Man plejer at sige, at enhver god handel skal være udtryk for en balance mellem sælger og køber, hvor begge parters interesser er blevet afvejet mod hinanden snarere end resultatet af en kamp, hvor der kan udpeges en vinder og en taber. Det duer ikke, hvis den ene part står tilbage med følelsen af at være blevet taget ved næsen, f.eks. fordi der efterfølgende er dukket forhold op, som ikke var på bordet, da handlen blev indgået. Massevis af ærgrelser, konflikter, retssager og ikke mindst omkostninger kunne være undgået, hvis sælger, køber og deres rådgivere ville udvise den nødvendige omhyggelighed forud for og under indgåelsen af aftalerne. Dette gælder helt generelt for enhver handel, som indgås, men når det drejer sig om landbrugsejendomme - som er temaet for denne artikel - er der normalt involveret meget store beløb, og en fejl, undladelse eller en manglende væsentlig oplysning kan derfor få vidtrækkende betydning mange år ud i fremtiden.
Sælger har oplysningspligt og køber har undersøgelsespligt
Få adgang til hele artiklen
Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Allerede abonnent? Log ind
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.
