De fleste bygherrer har en klar forventning om, at prisen holder. Der ligger som regel et tilbud fra håndværkerne og ofte en entreprisekontrakt med mere eller mindre detaljerede specifikationer af det arbejde, der skal udføres.
Alligevel har krav om betaling for ekstraarbejder gennem tiden givet anledning til mange konflikter. En nylig sag fra Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed er et godt eksempel. Det fremgik af entreprisekontrakten (og det var gentaget på byggemøder), at "der kun kan kræves betaling for ekstraarbejder, hvis aftalesedlen er underskrevet ...". Dette er en ret normal formulering af et princip (der også findes i AB92) om, at ekstraarbejde kun honoreres, hvis der er indgået forudgående skriftlig aftale herom. Det lyder jo enkelt: ingen underskrift - ingen penge. Men så enkelt er det ikke i praksis. I den konkrete sag gik Voldgiftsnævnet derfor ind i en vurdering af hver enkelt aftaleseddel - der altså ikke var underskrevet - og vurderede, om der alligevel kunne antages at være indgået aftale, eller om der skulle ydes betaling for disse arbejder på andet grundlag.
Få adgang til hele artiklen
Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Allerede abonnent? Log ind
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.
