Vanskelig grænsedragning mellem løsøre og bygninger når det for eksempel kommer til afskrivninger.

I 2014 afsagde Landsskatteretten kendelse i en sag om fradragsret for opsætning af et næsten tre kilometer langt vildthegn, som var opsat som værn mod råvildt og dåvildt i en nytilplantning på en større skovejendom. Tvisten mellem ejeren af skovejendommen og Skat gik ud på, om vildthegnet kunne fradrages straks eller der skulle ske afskrivning efter reglerne om fast ejendom, det vil sige om vildthegnet skulle anses som en bygningsbestanddel.

Skovens ejer havde i sit skatteregnskab fratrukket hele udgiften til vildthegnet straks efter den almindelige hovedregel i Statsskattelovens paragraf 6, stk. 1, a), hvorefter der er fradragsret for omkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Skatteministeriet mente derimod, at der var tale om en bygningsbestanddel, som skulle afskrives, i dette tilfælde over 10 år efter Skats vurdering.

Landsskatteretten bemærkede i afgørelsen, at en udgift til opsætning af vildthegn hverken kan anses for en udgift til kulturpleje eller en accessorisk udgift til de øvrige udgifter til genplantning af skov, der kan fradrages straks, men at udgiften til opsætning af vildthegn kan afskrives efter afskrivningslovens kapitel 3 om afskrivning på bygninger med videre, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind