Abonnementsartikel
Hvis datasikkerheden halter, og der er dårlige vaner ved håndtering af følsomme oplysninger kan det komme til at koste dyrt.
Datoen den 25. maj 2018 har i lang tid stået bøjet i neon for alle, der har med datasikkerhed og især med beskyttelse af følsomme persondata at gøre. Netop denne dag træder EU's nye persondataforordning i kraft med en række nye krav til håndtering af alle former for data, der kan identificere konkrete fysiske personer. Det lyder måske lidt formelt, men det betyder kort sagt, at man fra den 25. maj 2018 skal leve op til en række nye krav, hvis man på en systematisk måde har registreret for eksempel navne, adresser, cpr-numre, bankoplysninger, skatteoplysninger og lignende for ansatte, kunder, leverandører og andre forretningsforbindelser, for eksempel lejere.