Danmark skal være klimaneutral om 30 år. Denne klima-rejse vil for landbruget svare til, at vi i 2050 skal høste mindst 20 tons hvede pr hektar helt uden brug af pesticider, siger Landbrug & Fødevarers viceformand.

Klimaloven blev i december vedtaget af ni partier. 167 mandater har således cementeret målet om, at Danmark skal reducere sin udledning af klimagasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, og at vi i 2050 skal være en klimaneutral nation.

Nogle sektorer - som for eksempel industrien, transporten og landbruget - kan nå langt, og andre kan nå mindre langt. Men samlet set skal alle de sektorer, der udleder klimagasser, nå målet i en fælles indsats.

- Vi er i en situation med klimahysteri. Det skal nok gå over, men det vil tage rigtig lang tid. Derfor er vi er nødt til at gøre noget for at være med i udviklingen. Ellers vil andre tage over og bestemme, hvad vi skal. Landbruget skal være en del af løsningen, og vi skal positionere os, så vi kommer til at befinde os i omdrejningspunktet for udviklingen.

Det sagde viceformand i Landbrug og Fødevarer Thor Gunnar Kofoed, da han for nylig talte på bæredygtigheds-konferencen "Løsninger for Fremtiden" i Skarrildhus ved Billund.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Vi kan nå længere ned

I sit indlæg tegnede han et kort over den rejse, som han ser landbruget skal ud på frem mod 2050. En rejse ud i det ukendte, hvor der skal opfindes nye teknologier og metoder for at kunne komme i mål.

- For at sætte det lidt i perspektiv: Vi skal øge udbytterne og introducere ny teknologi. Den rejse vi rent teknisk skal ud på skal ende med, at hveden - helt uden brug af pesticider - i 2050 kan producere minimum 20 tons pr hektar.

- Udviklingen kommer uanset hvad vi vælger at gøre. Det er kun et spørgsmål, om vi vil være en del af det.

rich-media-1
- Biokoks-pulveret i dette glas kan pløjes ned i jorden, hvor det binder kulstoffet i 1000-2500 år. Landbruget bliver således en del af løsningen, sagde Thor Gunnar Kofoed. Foto: Jess Ulrik Verge.

Landbrug & Fødevarer satte nogle hjul i bevægelse i marts 2019 ved at formulere en klima-vision og invitere Folketing, befolkning og virksomheder til dialog om, hvordan målet kan nås.

- Hvor langt kan vi komme ned i 2050 i forhold til den viden vi havde i foråret 2019? Knap nok 50 procent. Med den viden, vi har i dag - og hvis den bliver implementeret - tror jeg vi kan nå meget længere ned, sagde Thor Gunnar Kofoed.

Teenager med indflydelse

Landbrugets kommunikation med politikerne og befolkningen er ifølge Thor Gunnar Kofoed en af de helt store udfordringer:

- Lige efter finanskrisen i 2010 var der andre ting end klima, der optog befolkningen. Det var sundhed, økonomisk genopretning og uddannelse. I dag er det klima og miljø, der står øverst på dagsordenen. Når der tales om sundhed i dag, er debatten drejet over på pesticider og gift.

- Og når beslutningstagerne lytter til en teenagepige (Greta Thunberg, red.) og lader sig lokke af, hvad hun siger, så har vi virkelig en udfordring med at fortælle, hvad det er, politikerne i virkeligheden skal navigere efter.

Arealet skrumper

Udtagning af lavbundsjorde - som udgør cirka 171.000 hektar - er et kendt virkemiddel, hvis man vil gavne klimaet.

- Men vi kan jo ikke tage alle lavbundsjordene ud. Og uanset om det bliver 50.000 eller 100.000 hektar, så kommer det til at koste samfundet penge. Værdien af de udtagne jorde skal jo afskrives, og hvis vi ser på, hvad det koster at tage én hektar ud, så skal vi være overglade hvis vi når de 50.000 hektar i 2050.

- Og skulle der tages lige så meget jord ud som et politisk flertal i dag ønsker, vil det komme til at koste omkring 100 milliarder kroner plus drift.

- Det kommer selvfølgelig ikke til at ske. Så udtagning af organogene jorde bliver kun en del af løsningen.

Planer og direktiver

Den første vandmiljøplan fra 1987 er blevet fulgt op af adskillige handlingsprogrammer, der skal reducere tab af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Den nuværende vandmiljøplan har vist sig ikke at kunne sikre det øgede behov for afvanding.

- Og hvis I synes den nuværende plan er et problem, så bare vent til nummer tre kommer i 2022.

Nitratdirektivet er også en udfordring. I en dårligt drænet mark er der en for ringe udnyttelse af kvælstoffet.

- I de områder, hvor vi har en udfordring, er der ikke meget drænet jord. Hvis ikke vi finder en løsning på dette, bliver husdyrproduktionen sværere og sværere i disse områder.

- Fosfordirektivet er også en håndfuld. I høj grad for svineproducenterne samt fjerkræ- og minkavlerne og i lidt mindre grad for kvægavlerne. Vi har områder, der er udfordret af større fosforudledning, og det skal vi også finde en løsning på.

Strategien til at nå målet

I lyset af de krav, der stilles til landbruget, skal erhvervet så finde ud af at lægge en strategi, der sikrer, at landmænd kan leve af at drive landbrug i fremtiden.

- Vi har allerede prøvet mange ting. Efterafgrøder virker ikke, og selv om vi fik en landbrugspakke, kan vi ikke se, at den direkte har givet noget opsving i udledningen. Der er måske slet ikke noget af dette, der virker, påpegede Thor Gunnar Kofoed.

rich-media-2
- Den rejse vi rent teknisk skal ud på skal ende med, at hveden - helt uden brug af pesticider - i 2050 kan producere minimum 20 tons pr hektar, lød det fra Thor Gunnar Kofoed. Arkivfoto.

Dette blev kun bestyrket af Aarhus Universitets regnefejl, der afslørede, at kvælstofudledningen i årevis har været omkring 3000 tons mindre pr. år end antaget. Og det er ikke en lille regnefejl. Der skal ifølge SLF etableres cirka 300.000 hektar efterafgrøder for at opnå en reduktion på 3000 tons.

Selv om værdien af de eksisterende målinger af udledninger lader meget tilbage at ønske, er landbruget dog nødt til at forholde sig til disse målinger, fordi det er disse målinger, som er styrende for politikernes krav til landbruget.

- Derfor nytter det ikke noget at sige, at det ikke kan lade sig gøre. Vi skal handle, ellers vil politikerne blot stille nye og ekstra krav, lød det fra viceformanden.

Nye staldsystemer

Landbruget høster mange klimapoint ved at få kørt gyllen gennem biogasanlæggene, men der skal mere til. Emissionerne skal længere ned.

Derfor kommer vi også til at interessere os for nye staldsystemer i fremtiden.

- I Holland besøgte jeg en klimastald, hvor et transportbånd under spalterne kører den faste afføring ud fortløbende, mens ajlen køres ud gennem et filter og forsures for at reducere kvælstoftabet. Dette system begrænser også emissionerne gennem ventilationen, og der er ingen lugt i stalden, for grise lugter jo ikke - det er deres afføring, der lugter.

Læs faglig artikel i Hyo.

Resistens mod svampe

Nye dyrkningsteknikker hører også med i fremtidsbilledet. - Skal vi pløje eller harve? Skal vi dyrke økologisk eller konventionelt? Vi er ved at udforme nogle værktøjer til rådgivning af landmænd om dette.

- Ukrudtet tror jeg på, vi finder ud af at styre med med robotter, men det bliver sværere at styre svampesygdommene.

- Mellem 30 og 50 procent af verdens fødevareproduktion er betinget af effektive midler til bekæmpelse af svampe. Så hvis vi forbyder fungiciderne, er der rigtig mange mennesker, der vil komme til at sulte.

- Derfor skal vi have udviklet nye forædlingsteknikker. Men den eneste måde at styre svampesygdommene på, er ved at gøre planterne resistente.

- Desværre er svampe sindssygt hurtige til at mutere, og derfor bliver de hurtigt modstandsdygtige over for de midler, vi har. Og der er ikke rigtig nogen nye svampemidler på vej. Vi er derfor nødt til at finde en metode til at gøre forædlerne lige så hurtige som naturen. Ja, de skal gerne være foran naturen.

Nye afgrøder

I takt med nye klimakrav og vejrbetingede forandringer, kommer der også nye afgrøder som for eksempel proteinafgrøder i spil.

Thor Gunnar Kofoed nævnte roer, som måske kommer til at vinde større udbredelse. Den er tørkeresistent og rig på kulhydrater. Den har en lang vækstsæson og giver et stort udbytte, men skal til gengæld sprøjtes ganske meget.

- Kan vi få græsproteinet til at virke, vil dette være en rigtig god "game changer", da vi så kan lade dette erstatte importeret soja.

Nedpløjning af biokoks

Landbruget skal ikke kun efterleve krav, men også være en del af løsningen på fremtidens klimaproblemer. Ifølge Thor Gunnar Kofoed er der ganske gode perspektiver i dette.

- Vi har jo en masse halm, og vi har en masse gylle. Lægger vi dette sammen med havvindmøllestrøm og kører det gennem noget pyrolyse, kan vi producere flybrændstof og flere andre typer brændstoffer.

- Det vil sige, at vi kan hjælpe andre sektorer i samfundet med at opfylde klimamålene. Man kan sågar forestille sig, at vi også kan tage os af noget af byernes affald.

- Teknikken er ikke ny. Pyrolyse er bare et smart ord for koldforbrænding og forgasning. Det blev brugt under anden verdenskrig.

- Det vigtige er at finde ud af, hvordan vi får værdier ud af halmen og gyllen.

- Restproduktet af pyrolyse er biokoks-pulver, og det kan pløjes ned i jorden, hvor det binder kulstoffet i 1000-2500 år. Dermed kan vi bidrage til kulstofbalancen i forhold til det vi producerer til samfundet. Landbruget bliver således en del af løsningen, sagde Thor Gunnar Kofoed.