Lyt til artiklen:

EU's milliard-aftale skal give grøn effekt på danske marker

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Abonnementsartikel

De kommende år bliver en større del af landbrugsstøtten øremærket til støtteordninger, der gavner klima, miljø og biodiversitet. Det påvirker både hvad og hvordan, der skal dyrkes på danske marker.

Synlige forandringer af det danske landbrugsland er på vej. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse

Planter og grøntsager direkte til forbrugerne kommer til at brede sig. På nogle marker vil der være områder, som slet ikke bliver dyrket for at give bedre plads til biodiversitet, og så kommer grønt græs til at spille en større rolle i jagten på bæredygtigt foder.

Det er eksempler på nogle af de tiltag, som bliver indført i Danmark med den nye landbrugsreform, som EU-Parlamentet stemte igennem i november. Reformen øremærker nemlig en fjerdedel af landbrugsstøtten til miljø- og klimaforanstaltninger.

Derfor bliver der indført en lang række nye støtteordninger kaldet bioordninger. De gør det mere gunstigt at give plads til naturen og vise hensyn til miljø og biodiversitet. Til gengæld vil de fleste landmænd, der ikke benytter sig af bioordningerne, opleve et fald i den støtte, de kan modtage.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mere plads til natur, plantekost og græs

Landmændene kan for eksempel overlade dele af deres marker til naturen, så vilde dyr og planter får flere åndehuller i landskabet. De små åndehuller hedder småbiotoper på fagsprog. Og hvis en landmand overlader et tilstrækkeligt stort område til naturen, åbner det muligheden for at få ekstra støtte for en del af det område.

Majs og korn til dyrefoder fylder i dag rigtig meget på de danske marker, men fremover vil det give mere i støtte, hvis der bliver dyrket en afgrøde på marken, som kan ende direkte på menneskers menu. Det skal give et boost til produktionen af plantekost, som på mange måder er bedre for klimaet, end hvis en gris skal lave korn om til kød.

Og så kan man godt forvente, at græsmarkerne kommer til at fylde mere i landskabet. Det bliver nemlig muligt at søge støtte til at bygge bioraffineringsanlæg, der kan lave græs om til proteinpulver. Det åbner muligheden for i højere grad at erstatte en del af den soja, som bliver importeret til landet i dag.

Den udenlandske sojaproduktion er flere steder en stor klimabelastning, fordi sojaen bliver dyrket på bekostning af regnskov.