Kvælstofskruen strammes

Fra år tilbage kunne man i københavner-avisen Politiken læse om den danske hvede, der var så dårlig, at der ikke kunne bages brød af den. Siden da fik vi landbrugspakken, og det åbnede op for optimal kvælstoftildeling, der har løftet en masse afgrøder og sikret faglig og fornuftig næringsstoftildeling.

Men nu er freden ved at være forbi, og tommelskruerne er blevet strammet på husdyrgødningen, hvor der nu er et øget krav om kvælstofeffektivitet på fem procentpoint for både svine- og kvæggyllen. Når man taber på gyngerne, må det hentes ind på karrusellen, og i denne analogi er karrusellen de høsttal, man gennem de seneste år kan dokumentere.

Hvis man har højere udbytter end normen, får du for hver tønde, du ligger over, mulighed for at gøde med halvanden kg ekstra kvælstof i handelsgødning. Det er ikke meget, men måske er det det, der skal til for at holde skindet på næsen.

En anden, og mere alvorlig sten i skoen, er det løftede krav om efterafgrøder, eftervirkning og kvælstoftræk. Den fulde effekt af efterafgrødekravet er rykket frem, og det betyder, at kravet for målrettede efterafgrøder nu er steget til cirka 30 procent, og hvor det giver et samlet efterafgrødekrav på 45 procent.

Førhen var det planen, at de krav først skulle gælde fra efteråret 2021, men det er blevet fremrykket og giver seriøse problemer i planlægning af mark- og gødningsplaner.

Hos Landbrugsrådgivning Syd har rådgiver Lene Jakobsen stået over for kunder, der har fået smadret markplaner, fordi der blandt andet er kommet krav om større andel vårafgrøder i sædskiftet og tidlig såning, hvis man ønsker at bruge vinterafgrøderne som målrettede efterafgrøder.

Hendes erfaring er, at en del bliver overraskelse over, hvordan efterafgrødekravet og nye effektivitetskrav til kvælstof i husdyrgødningen påvirker markplanen. En af årsagerne er, at de ikke selv har været inde og undersøge de data, der ligger tilgængelige om efterafgrøderne, eftervirkningseffekt og hvordan det påvirker den enkelte bedrift.

Man kan selv tjekke tal for sin egen bedrift på landmand.dk eller give sin rådgiver fuldmagt og inddragelse i planlægningen. Så kan man forsøge at gennemskue, hvilke konsekvenser det har haft på ens egen bedrift, og virkemiddelvælgeren kan give forslag til den billigste løsning på efterafgrødekrav i hvert enkelt tilfælde.