Automatisk oplæsning:

Nyt liv i tvangslukkede lokaler i Hjallerup

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Lokalerne fra det tidligere konkursramte Hjallerup Maskinforretning slår dørene op den 5. juli 2021 til smed og maskinservicecenter.

Efter konkursen af Hjallerup Maskinforretning tilbage i marts 2020 har de mange kvadratmeter på Navervej 1 i Hjallerup stået tomme. I næste måned bliver der lavet om på dette, når Hjallerup Smede- &
Maskinservice (HSM) slår dørene op til både værksted og reservedelssalg.

- Der har været et stort savn i området efter Hjallerup Maskinforretning lukkede og det glæder os, at vi kan blive en del af det nye liv, der skal være her, siger Carina Hesselborg, som tager sig af det administrative i firmaet.

Folkene bag det nystiftede firma driver i dag Hesselborg Smede- & Maskinservice i Klokkerholm, hvor de fra hjemmeadressen har bygget en solid kundekreds op hen over de sidste 8 år, skriver Hesselborg Smede og Maskinservice i en pressemeddelelse.

- Vi har længe været vokset ud af de eksisterende lokaler herhjemme, fortæller firmaets stifter Tom Hesselborg og fortsætter:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har arbejdet med nogle byggeplaner det sidste stykke tid, men da muligheden for at komme op i lokalerne på Navervej 1 bød sig, følte vi, at det var oplagt for os at rykke derop og skabe liv i bygningerne, siger han.

Det er Tom Hesselborg selv, der kommer til at stå for driften af værkstedet.

Service i højsæde

- Det er vigtigt for os, at nye som gamle kunder føler sig velkommen hos os. Hos os er der plads til alle. Vi sætter en ære i at kunderne føler sig tilpasse hos os og vi er ikke låst af nogen forhandleraftaler, som presser os mod en bestemt målgruppe. Hos os kan alle komme og få løst en opgave, siger Tom Hesselborg.

Tom og hans team af folk glæder sig utroligt meget til at byde både gamle og nye kunder velkommen til HSM Værksted, når dørene officielt slås op på Navervej 1 mandag den 5. juli 2021.

Lagerchef Jan Søttrup Christensen har 28 år på netop Navervej 1 med i bagagen og Jan og hans folk skal stå for at drive reservedelssalget endnu videre end han har gjort i Klokkerholm de sidste 5 år.

- Vi har kontakterne på plads og er klar til at levere det som kunderne måtte ønske, siger Jan Søttrup Christensen og fortsætter:

- Vi ønsker at skabe et lager, der har fokus på vores kunders behov og vi udvider løbende lageret ud fra de forespørgsler der måtte komme, siger han.

Jan og hans folk står klar fra den 5. juli 2021 til at møde ny som gamle kunder hos HSM Reservedele på Navervej 1.

- Det hele er gået hurtigt fra beslutningen blev truffet og til vi ønsker at starte op på vores nye adresse, men vi forventer ikke, at vores kunder kommer til at mærke alt for meget til skiftet, udover de selvfølgelig skal køre til en anden adresse, siger Carina Hesselborg, som tager sig af det administrative i firmaet.

- Det er de samme dygtige folk, som kunderne møder i dag, der vil tage imod dem i de større lokaler.

Der bliver også arbejdet med planer for butikken på Navervej 1.

- Tingene er ikke faldet helt på plads endnu. Men vi arbejder på at starte noget op sammen med nogle andre lokale firmaer, til de mange private og erhvervsfolk i området. Vi håber at kunne løfte sløret for mere om dette hen over sommeren, siger Tom Hesselborg.