Agritechnica: Når Agritechnica 2019 slår dørene op søndag formiddag, bliver det med store nyheder på Claas-standen. Det bliver nu muligt at få Xerion-traktorerne udstyret med en bælteundervogn frem for de traditionelle dækmonteringer. Løsningen får navnet Xerion Trac TS.

Der bliver dog ikke tale om de traditionelle bælteløsninger, som Claas benytter på deres mejetærskere, finsnittere og Axion-serien, men derimod en løsning fra hollandske Zuidberg, hvilket betyder, at bælterne på Xerion-traktorerne er af den trekantede typer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Den traditionelle bælteløsning fra Claas, skiftes ud med en trekantet løsning fra Zuidberg.

Bælterne har en bredde på 760 millimeter, og denne bredde er valgt så totalbredden kommer under tre meter på vejen.

- Selvom der er tale om en eftermonteret bælteløsning, så er det en samlet løsning som kommer direkte fra Claas-fabrikken i Harsewinkel, hvor Xerion-traktorerne produceres, fortæller Tom Seyer, produktchef for traktorer hos Claas.

Normalvis når bælter eftermonteres, så går det blandt andet ud over topfarten på maskinen, og på den nye Xerion Trac TS er tophastigheden også begrænset til 32 kilometer i timen.

- Den nye bælteløsning monteres direkte på den eksisterende hjulaksel på serien, og med de 760 millimeter bredde på bælterne er trædefladen øget med 25 procent sammenlignet med en traditionel dækløsning med 900 millimeter brede dæk, påpeger Tom Seyer.

Dog stiger vægten også på den nye Xerion TS med knap næsten 50 procent og ender på 24 totalvægt i tom tilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Ikke kun højden er ændret på den nye Xerion TS-model, vægten er også ændret betydeligt.

Hvis man har brug for stor hydraulikkapacitet, så kan de nye Xerion-traktorer leverer hele 445 liter i minuttet gennem LS-udtag.

Ny model

Samtidigt med introduktionen af bælter på Xerion-traktorerne, så opdateres samtlige Xerion-modeller - både modellerne med bælter, og modellerne med traditionel dækmontering. Den mindste model i serien, Xerion 4000, udgår til fordel for Xerion 4200. Serien strækker sig dermed nu fra 462 hestekræfter til 530 hestekræfter i topmodellen Xerion 5000. Motorerne leveres fortsat fra Mercedes Benz, og i de nye Xerion-traktorer kommer der et nyt efterbehandlingssystem på motoren, som omfatter DOC, DPF samt SCR-teknologi, hvilket betyder, at motoren recirkulerer udstødningsgasser og chaufføren skal fylde AdBlue på traktoren. Derimod er dieseltankens volume øget med knap 200 liter til hele 930 liter.

Motor-karakteristikken i de nye motorer er også ændre, og eksempelvis så har Xerion 4500 fået 100 newtonmeter mere.

rich-media-5
Motoren er opdateret på hele serien, for at overholde de nye Stage V.

Serviceintervallet for motorolie er forlænget til 1.000 timer, og dermed kan det udskiftes sammen med hydraulikolie og filtre. Ifølge Claas betyder det en reduktion af serviceomkostninger på 30 til 40 procent.

Opdateringer i kabinen

Alle Xerion-traktorer får til kommende sæson opdaterede kabinen med samme højre armlæn, som kendes fra de øvrige Claas-traktorer. Det betyder blandt andet, at den nye 12 tommer touch følsomme Cebis-terminalen er monteret for enden af højre armlæn. Én af nyhederne her er at olieniveauet på motoren kan aflæses direkte i terminalen.

rich-media-7
Den nye 12 tommer Cebis-terminal tilbyder nu visning af kamera løsninger.