Med 18,4 procent markedsandel i Tyskland og 17,2 procent i Frankrig ligger John Deere klart i top, når det kommer til solgte enheder i 2017.

John Deere havde et godt 2017 når man kigger på mærkets popularitet i Tyskland og Frankrig.

I Tyskland blev der i 2017 solgt 33.695 traktorer, og heraf var 18,4 procent grønne traktorer med gule fælge. Efter John Deere følger Fendt med 17,1 procent markedsandel, og Deutz-Fahr indtager tredjepladsen med 8,9 procent markedsandel. Derefter følger: Kubota (8,1 procent), Case IH (6,5 procent), Claas (6,5 procent), New Holland (6,2 procent), Massey Ferguson (4,5 procent) og Valtra (3,0 procent).

Tallene kommer fra Tyske DLV, og da de skriver 'solgte enheder', er det svært at vurdere, om tallene faktisk er solgte enheder, eller blot nyregisteringer, som gør sig gældende i Danmark. Hvis der blot er tale om nyregisteringer, kan man derfor ikke regne med, at der er tale om solgte enheder.

Lignende billede i Frankrig

Ligesom i Tyskland var det også John Deere, som var mest populære i Frankrig i 2017. Til trods for et fald i markedsandel på 0,4 procent, så indtog John Deere førstepladsen med 17,2 procent markedsandel. Andenpladsen gik til New Holland med 14,6 procent, mens Fendt blev det tredjemest populære mærke med 12,1 procent. Derefter følge Massey Ferguson (11,8 procent), Claas (11 procent), Kubota (8,2 procent), Case IH (7,2 procent), Valtra (6,0 procent), Deutz-Fahr (4,6 procent), Same (3,1 procent) Landini (2,3 procent) og McCormick (1,9 procent).

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Voksende hestekræfter

Knap en tredjedel af de tyske solgte enheder svarende til 10.648 enheder er traktorer på 50 hestekræfter eller derunder. Antallet af solgte traktorer i dette segment er øget med 46,9 procent i forhold til 2016. I segmentet fra 50 til 100 hestekræfter steg antallet af solgte enheder med 14,5 procent til 7.342, mens der i segmentet fra 101 til 150 hestekræfer var et fald på 16,6 procent.

Der er igen en stor stigning i traktorer over 150 hestekræfter, hvor der i 2017 blev solgt 22,5 procent flere enheder på det tyske marked, hvor specielt segmentet fra 181 til 250 hestekræfter gik frem med 50 procent i forhold til 2016.