En Bredal K65 monteret som påbygningsenhed på en JCB 3230 Fasttrac med forlænget undervogn, er netop solgt af Bredal Australia.

Såvel dosering som spredeværk er trukket via traktorens hydraulik. Sprederen er computerstyret og fuld GPS kompatibel, og monteret op med vejeceller for fuld kontrol over spredte mængder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sprederen kan monteres op med udstyr til kalkspredning, såvel som gødningsspredning, hvilket gør sprederen fleksibel og dermed kan give en høj udnyttelse. Sprederen er tiltænkt markedet for maskinstationer, hvor man med den høje fart i Fast trac?en, hurtigt kan flytte sig de mange kilometer der er imellem farmene i Australien.

- På det australske marked spreder man en del Urea gødninger, og med påmontering af Bredals specialudviklede H-tallerkner, kan man opnå gode sprederesultater selv på 36m, siger Jørn Ib fra Bredal Australia.

- Derfor sælger vi her de fleste spredere med udstyr både for standard gødninger og specialudstyret for Urea gødninger, derudover får mange af trailer sprederne også udstyr for kalkspredning med, det giver kunderne muligheden for at sprede stort set alle typer af materiale, og jo mere fleksibel maskinen er, jo større udnyttelse kan vi få af maskinen, forklarer han.

- Vi får jævnligt sendt australske gødninger til spredetest ved Bredal i Danmark, men udover dette tester vi også mange gødningstyper lokalt her i Australien, siger Jørn Ib. Dette er essentielt for hele tiden at være på forkant med kundernes ønsker, og dermed kan hjælpe kunderne til det bedst mulige sprederesultat, siger Jørn Ib.

Bredal har i mange år leveret påbygningsenheder som denne, til montering på mange typer af køretøjer. Blandt andet kan nævnes kalk- eller gødningsspredere påmonteret diverse typer af lastbiler, Claas Xerion traktorer, skovmaskiner, selvkørende sprøjter og diverse forskellige redskabsbærere. Vi har her hos Bredal leveret den slags aggregater til påbygning i alle størrelser, fra de små 4-5 tons kasser og op til de allerstørste med et rumindhold på cirka 20 ton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skomager, bliv ved din læst

Både vores spredere er ofte blevet monteret på diverse selvkørende enheder, men også vores sandvogne er ofte blevet solgt som aggregater til påmontering af lastbiler, dumpere osv. siger Anders Buhl fra Bredal A/S.

- Vi mener selv at vi er rigtig gode til at lave disse doserings- og sprede enheder, men selve den selvkørende enhed, mener vi at der er mange i denne branche der er bedre end os. Derfor handler det i høj grad for os om, at koncentrere os om det vi er gode til, og lade andre gøre det samme. Det er lidt som det gamle ordsprog "Skomager, bliv ved din læst" siger Anders Buhl fra Bredal A/S.