Regn i store dele af landet sætter forårsarbejdet på standby - derfor er der tid til at springe på Valtras demo-turné, hvor N,T og S4-serierne vises frem.

I denne uge er der mulighed for at afprøve de nye Valtra N,T og S4-serier under Valtras landsdækkende demo-turné.

Turen startede mandag den 25. april i Brønderslev, og fortsætter til Rønde på Djursland tirsdag den 26. april, hvorefter turen går til Ringkøbing onsdag den 27. april.

Derefter kører Valtra-traktorerne til Fyn, hvor demonstrationen foregår ved Nr. Aaby torsdag den 28. april og fredag den 29. april afslutter demo-turnen på Sjælland i Slagelse.

- Igår var vejret ret godt i det nordjyske, så derfor var der ikke så mange, som havde tid til at besøge os, men nu melder vejrudsigten om regn, så det tror vi på, kan give tid til at landmændene kan nå at komme ud og prøve traktorer, fortæller Jimmi Ravnborg salgs og produktchef hos Valtra Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Traktor af guld

Med på turen har Valtra hele otte traktorer, hvor seks kan prøves og to står udstillet. Én af de udstillede traktorer er Valtra N174 i speciel guldlakering.

Den specielle lakering markerer titlen som Golden Design 2016 i Tractor Of The Year-konkurrencen, som Valtra N4-serien vandt under Agritechnica 2015. Traktoren er foruden den specielle lakering også udstyret med brunt læderindtræk.

At N4-serien kan leveres i denne farve og med læderindtræk, kan være en del af Unlimted-konceptet, som Valtra tilbyder i N-serien, hvor kunden selv kan designe traktoren, og få alle detaljer monteret direkte fra fabrikken.

Mere end bare traktorer

Foruden de mange Valtra-traktorer, så er Ålö, Thorsen-Teknik og Ovethi også med på turen og viser nogle af de muligheder, som de leverer til de danske Valtra-traktorer.