På Agritechnica 2015 kunne man hos Peeters Agriculture Machines BV, som blandt andet står bag mærkerne Peecon og Tulip, se det nye koncept Peecon Gull Wing. Konceptet vandt en sølvmedalje forud for den store teknikmesse, og denne blev blandt andet givet, da der blev tænkt ud af boksen, og konceptet kom med en løsning på et velkendt problem i Tyskland: Tvillinghjul og landevejen.

Det er strengt forbudt at være over tre meter bred på landevejen i Tyskland, og derfor kan kørsel med tvillinghjul hurtigt blive et problem. Helt praktisk, så vil to hydraulisk drevne arme afmonterer tvillinghjul på traktoren, og placerer dem bag traktorens kabine. Det hele foregår uden chaufføren skal forlade traktorens kabine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen værktøj i marken

Peecon påpeger, at systemet kan monterer tvillinghjul i marken, selv uden brug af donkrafte eller anden værktøj. Koniske fælgeringe betyder, at tvillinghjulene låses fast i de eksisterende hjul.

Den hollandske virksomhed fortæller, at systemet kan sættes på et hvilket som helst sæt hjul, så det kan passe til flere traktorstørrelser.

Desuden vist Peecon konceptet tiltænkt til selvkørende finsnittere, som ofte skal bjerge en sen majshøst under meget våde forhold - noget vi også kender til i Danmark, efter den våde sæson 2015 på mange majsmarker.