Landsretsdom: Det må gerne lugte og støje på landet

En aktuel dom kan få stor betydning for fødevarebranchens udfoldelsesmuligheder på landet.

Sevel Slagteri i Vinderup er igennem en række år blevet mødt med klager over støj, lugt, med videre. Engang var Sevel Slagteri et lille landsbyslagteri, der tog de lokale kreaturer - og med tiden er slagteriet blevet større, skriver Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.

Sevel Slagteri har i dag tilladelse til at slagte 2.400 søer og 30 kreaturer om ugen.

Ifølge naboerne var slagteriet blevet for stort og stævnede i år 2016 - i hovedsagen med påstand om, at der var for meget lugt og støj. Byretten afsagde dom den 24. oktober 2017 - en dom, der gav Sevel Slagteri medhold i det meste med den begrundelse, at man som nabo må acceptere visse gener på landet.

Endelige dom

Naboerne ankede byrettens dom, og her i marts 2021 har Vestre Landsret afsat endelig dom i sagen. Dommen har ifølge Interlex-advokat Caroline Louise Ganzhorn, som førte sagen i begge instanser for Sevel Slagteri, ligeledes betydning for husdyrbrug og landbrug i almindelighed, og har dermed længere rækkevidde end blot en dom om et enkeltstående slagteri.

Spørgsmålet i sagen er, om et lille slagteri kan vokse sig større med de konsekvenser, det nu engang har, bl.a. mere lugt og støj: Slagteriet har en miljøgodkendelse, der blandt andet regulerer både støj og lugt - og spørgsmålet er, om slagteriet er forpligtet til at reducere lugt og støj - udover, hvad der fremgår af godkendelsen? Og kan det i givet fald føre til et erstatningsansvar for slagteriet?

Landsrettens begrundelse og resultat taler sig eget tydelige sprog: "[...]Der er derfor hverken grundlag for at pålægge slagteriet yderligere begrænsninger som påstået eller at betale erstatning[...]".

- Dommen er en klar manifestation af, at det er miljøgodkendelsen, der tæller - og også på landet må man acceptere, at der sker en løbende udvikling, hvor noget afvikles, og noget andet udvikles, udtaler advokat Caroline Louise Ganzhorn.

Tålegrænse

Hun forklarer, at det altså er indenfor grænserne af den naboretlige tålegrænse.

Det er en vigtig del af fortællingen, at slagteriet undervejs har foretaget mange ændringer og foranstaltninger for at reducere lugt og støj - og altså taget rimelige hensyn til naboerne.

Nu er det ikke kun slagterier, der har naboer, som plages af støj eller lugt - det kan godt lugte og støje på landet, så dommen har ifølge advokat Caroline Louise Ganzhorn betydning for de mange husdyrbrug, der jo også løbende udvider og ændrer.

- Mit bedste råd er at være imødekommende og justere ind, hvor det er muligt og rimeligt, men samtidig venligt holde fast i, at miljøgodkendelsen er det klare juridiske udgangspunkt for, om støj- og lugtgener overskrider den naboretlige tålegrænse, siger advokaten.

- Dommen er god og klar i præmisserne - og ikke mindst brugbar i de sager, vi fører om klager over husdyrbrug - og landbrug i almindelighed, forklarer Caroline Louise Ganzhorn.

Hos Bæredygtigt Landbrug, der har fulgt sagen fra sidelinjen, er der stor tilfredshed med dommens udfald:

- Først og fremmest et stort tillykke til Sevel Slagteri - vi kommer til at bruge dommen i vores medlemsrådgivning, når naboer klager over lugt, støj, osv. Det er nu slået fast, at det nu engang er miljøgodkendelsen, der er udgangspunktet, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz.