Lyt til artiklen:

Afgift på ikke-målbare biologiske processer er uacceptabel

00:00
Hastighed: ???x
02:43

Formanden for Bæredygtigt landbrug, Peter Kiær, understreger, at organisationen ikke vil acceptere en afgift på ikke-målbare biologiske processer.

- Svarer-udvalget har talt. Nu skal politikerne tage stilling til, hvad der skal ske med landbruget. Forhåbentlig med faglighed og omtanke for klima og fødevareproduktion og ikke kun med fokus på en afgift kun for afgiftens skyld, siger Peter Kiær som en reaktion på Svarer-udvalgets rapport.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ros fra BL

Bæredygtigt Landbrug glæder sig over, at Svarer-udvalget er gået grundigt til værks og kommer med forslag til, hvordan CO2-udslippet kan reduceres blandt andet ved støtte til skovrejsning, ligesom det anerkendes, at udvalget peger på teknologistøtte til biokul og den nytænkende teknik omkring pyrolyse.

- Det er vigtigt at benytte en model, der betyder, at landmænd, der gør en klimaindsats, kompenseres fuldt ud, og hvor fødevareproduktionen ikke reduceres. Derfor er vi betænkelige ved en ufaglig reduktion af den livsvigtige gødning, siger formanden for Bæredygtigt Landbrug Peter Kiær.

Han vil kæmpe imod, at biologiske processer som prutter, bøvser og fluktuerende klimagasser skal danne grundlag for en afgift.

- Det er useriøst, når man ikke kan måle på processerne. Skal fremskridt lykkes, skal de bygge på solid faglig viden. En viden vi ikke har i tilstrækkeligt omfang i dag, siger Peter Kiær.

Landbruget er langt

Landbruget er allerede langt i den grønne omstilling, og det er den omstillingsproces, der skal bygges videre på og fokuseres på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Flere organisationer har op til Svarer-udvalgets afrapportering udtalt, at landbruget skal have en CO2-afgift, fordi erhvervet skal ligestilles med andre erhverv. Men hvilken anden organisation får afgift på ikke målbare biologiske processer? Skal landbruget så også godskrives for CO2 optag? Og hvad med en ligestilling med andre landmænd i Europa, der ikke får en afgift, spørger Peter Kiær.

Han er bekymret over, at hele debatten går på, at landbruget skal have en yderligere afgift - ikke hvad landbruget skal gøre for klimaet.

- Bæredygtigt Landbrug anerkender klimaudfordringerne og har en positiv vilje til at skabe forandringer og en overbevisning om, at vi når klimamålet i 2030 helt uden en CO2-afgift ved fokus på intelligente løsninger, siger formand Peter Kiær.