Ifølge landbrugsmedier giver det 1,5 l mælk pr. ko om dagen ved at skifte til nye latex madrasser
17. nov. 2023 | Indrykket af Cow-Welfare
Mere mælk og en tilbagebetalingstid på under 200 dage!
Der kan være mange ekstra liter mælk at hente ved nye latex madrasser, og med nye skrå latex madrasser er der også mange andre fordele, som både du og dine køer kan nyde godt af.
Cow-Welfares Latex Soft Comfort High Yield (CHY) er den første madras på markedet med en indbygget hældning på 3,6%. En madras med 2 forskellige zoner som tilpasser sig koens vægt og garanterer en høj grad af komfort.
Den skrå madras monteres på beton med intet eller meget lidt fald, hvilket gør den nem at installere i både nye stalde og i forbindelse med renovering af ældre stalde.
På grund af den indbyggede hældning vil madrassen reducere omkostningerne til fundering af sengene, da beton arbejde med fald er væsentlig dyrere end konstruktioner, hvor der kan anvendes flydebeton. Samtidig undgår man ekstra fundering ved renovering af stalde med intet eller en ringe grad af fald i sengene.
2 KOMFORT ZONER
Madrassen består af to individuelle zoner med hver deres unikke egenskaber.
Den øverste zone (forrest i sengen) er tykkere og blødere end den bagerste zone, og er designet til at ”gribe” vægten fra koen når den lægger sig, således at vægten på de forreste knæled reduceres væsentligt.
Den nederste zone er mere hård og skaber et stabilt underlag for koens bagpart. På denne måde kan dine køer med Latex Soft CHY opnå en optimal liggeposition med signifikant lavere risiko for skader og trykninger.
LANG HOLDBARHED
Latex Soft CHY er den eneste madras på markedet med et dobbelt lag nylonet i topdugen, hvilket giver en slidstærk overflade med lang holdbarhed, en 100% vandtæt madras og et rengøringsvenligt produkt. Den let nubrede overflade sikrer, at strøelsesmaterialet nemmere fastholdes på madrassen, og hermed reduceres udgifterne til strøelse og tidsforbruget til rengøring.
En beskidt og ukomfortabel seng vil nedsætte liggetiden samt øge risikoen for skader og sygdom, hvilket giver lavere mælkeproduktion og ringere sundhed hos køerne. Derfor er det vigtigt at investere i en madras af høj kvalitet og komfort, som er nem at rengøre.
ALLE FORDELENE
• Madrassens to zoner forøger komforten
• To lag nylon i topdugen sikrer en langtidsholdbar kvalitet
• Madrassen kan monteres på en flad betonoverflade
• Ren og tør seng
• Reduceret rengøringstid
• Reduceret udgift til strøelse
• Forbedrer klovsundheden