Lyt til artiklen:

Mink afleveres levende til forbrænding

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Video er stillet til rådighed af ophavsmanden, som dog ønsker at være anonym.

De mange aflivninger af mink, er åbenbart for stor en opgave for fødevarestyrelsen. Til trods for at det er specialtrænede aflivere der tager sig af nedslagningen, er der ikke styr på håndteringen af dyrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En video der florerer på Facebook viser med al tydelighed, hvordan en levende mink løber rundt i affaldet på forbrændingsanlæg, på vej ind i forbrændingskammeret.

Jacob Forman, Forman Advokater, advokat for dyretransportørerne er dybt fortørnet over, at Fødevarestyrelsen har så lidt styr på aflivningerne af mink, hvilket har betydet, at chaufførerne uforvarende har transporterer levende dyr til forbrænding

-Det er afskyeligt - det er dyrplageri på højeste niveau, begået af den samme myndighed, som fordømmer en dyretransportør, som kommer til at tage et dyr med som har brok under bugen, hvor chaufføren ikke kan undgå det; det her, det kan man undgå, hvis man gad, at bruge tid på det, fortæller Jacob Forman til Maskinbladet, og han er rystet over, at myndigheder har ladet det komme så vidt, så lastbilchauffører medvirker til myndighedernes dyremishandling.

-De er helt uforvarende kommet ud i den situation her, de væmmes ved det, og det har ikke kunnet gøre noget. De har forestillet sig, at denne her myndighed har styr på sin aflivning - det havde de så bare ikke.

-Det er det totale forfald i en myndighed, som fordømmer alle andre. Så laver de sådan noget som det her. Der er da ikke én minister, som skal af på grund af det her - der er da en frygtelig masse mennesker, der i den grad skal tages op til overvejelse, slutter Jacob Forman.