Fødevarestyrelsen har nu registreret 158 minkfarme med covid-19.

Minkfarme smittet med covid-19 er fortsat koncentreret i de nord-, midt- og vestjyske områder. Sydpå er det en farm ved Esbjerg og en farm ved Vejle, der er smittet, og en farm ved Vejen er under mistanke.

Det ses af Fødevarestyrelsens seneste opgørelse. I alt er der nu 158 smittede farme. 20 er under mistanke. I alt 26 besætninger er indtil nu blevet aflivet.