New Holland udvider sit sortiment af redskaber til jordbehandling med en ny partneraftale med Maschio Gaspardo.

New Holland Agriculture har underskrevet en leveringsaftale med Maschio Gaspardo, en førende producent af landbrugsredskaber til jordbehandling, såning og plantning, gødskning, afgrødebeskyttelse, pleje af greens samt håndtering af hø og halm.

I aftalens løbetid vil Maschio Gaspardo producere udvalgte tallerkenharve- og undergrundsløsnermodeller for New Holland. De blå modeller vil blive solgt under New Hollands navn, og de vil udelukkende kunne fås hos mærkets forhandlere.

Carlo Lambro, Brand President hos New Holland Agriculture, kommenterer: - Vi er begejstrede for vores nye partnerskab med Maschio Gaspardo. Hos New Holland arbejder vi konstant på at forbedre og udvide vores sortiment for at forsyne vores landbrugskunder verden over med innovative og komplette løsninger til deres behov. I Maschio Gaspardo har vi fundet en partner, der har lang erfaring og en førende position på sit område. Med denne aftale forsyner vi vores kunder med dennes virksomheds kvalitetsprodukter og udvider yderligere udvalget af redskaber, der kan opfylde kundernes krav til jordbehandling med udstyr i høj kvalitet.

Mirco Maschio, leder af Maschio Gaspardo Group, tilføjer: - Maschio Gaspardo har allerede et konsolideret OEM-leveringspartnerskab med New Holland. Vi er stolte af dette nye og ambitiøse projekt, da det også bekræfter de høje kvalitetsstandarder, som Maschio Gaspardo har opnået for sine produkter og den tilbudte kundeservice. Det er endnu en vigtig byggesten for vores vækst.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I sæsonen 2021 lancerer New Holland de første produkter, der skal leveres i løbet af kontraktens løbetid, de kompakte tallerkenharver SDM og SDH og undergrundsløsnerne SUM og SUH. Den nye produktlinje vil tilbyde modeller, der er perfekte til New Hollands traktorserier fra T5-seriens universaltraktorer og op til 300-hk T7 Heavy Duty. De nye produkter vil blive lanceret på europæiske hovedmarkeder i Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland, Irland, Holland, Polen, Portugal, Sverige, Spanien og Storbritannien. New Holland vil præsentere de nye redskaber senere på året.

- Maschio-maskinerne bliver mere og mere efterspurgte, og nu kan vi med stor tilfredshed konstatere, at New Holland har lavet denne aftale med Maschio omkring salg af tallerkenredskaber og grubbere. Vi fortsætter uændret med salg og service af det komplette program, siger Hans Peter Villadsen fra MO Implements i Skive.