Borgmestre i åbent brev: Vi ønsker en rimelig og fair kompensation til minkfarmerne

Hans Østergaard og Ib Lauritsen, borgmestre i henholdsvis Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommuner opfordrer nu i et åbent brev myndighederne til at give en mere rimelig kompensation til minkejere.

Smitten har for nylig bredt sig fra Nordjylland til det midt- og vestjyske.

- Manglende kompensation til pelsdyravlere med smittede besætninger og aflivning af raske mink er en helt uoverskuelig tragedie for de berørte pelsdyravlere samt deres familier og medarbejdere, skriver de i brevet.

Nu er aftalen sådan, at hvis en ikke-smittet besætning bliver aflivet, får man fuld kompensation for skind og for dyrenes ekstraværdi. Hvis en besætning er smittet, får minkejeren fuld kompensation for det tabte salg af minkskind, men kun 20 procent af dyrets ekstraværdi. Det er en ordning, der har været gældende i mere end 30 år.

Men Covid-19 bør være en helt anden sag, skriver de to borgmestre.

- Smitten med corona skal efter vores bedste overbevisning ikke betragtes som en almindelig husdyrsygdom, men som en global virussygdom, der truer både mennesker og dyr. Det er derfor helt utilstedeligt at forlange alle dyr på farme med smitte aflivet og kun erstatte driftstabet med 20 procent. Der bør naturligvis erstattes fuldt og helt, skriver de.

- Det er samtidigt ganske uartigt, når fødevareministeren udtaler, at den manglende erstatning af hele driftstabet skulle være et incitament til pelsdyravlerne om at holde smitten væk fra deres farme. Vi formoder, at der må være tale om en fortalelse, og at ministeren snarest dementerer udtalelsen.

Savner fagligt belæg

De to borgmestre kalder det for en katastrofe for minkbranchen, og det er noget, som vil ramme blandt andre deres kommuner hårdt. Flere tusinde arbejdspladser risikerer at forsvinde, mener de.

Samtidig mener de to borgmestre, at der mangler et fagligt grundlag for beslutningen om at aflive alle mink inden for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning.

- Det kan give god mening at aflive dyrene i de smittede besætninger, men at man nu også vil aflive dyr i raske besætninger inden for en radius på 7,8 kilometer, savner vi virkelig fagligt belæg for.

- Coronaen er i hele samfundet, og her anbefales det at holde afstand, at udføre god hygiejne, afspritning, forsamlingsforbud mm. Hvorfor arbejdes der, når det gælder minkbesætninger, med en afstand på 7,8 kilometer? Man kender ikke smittevejene, og der er ikke sundhedsrisiko for andre end de medarbejdere, der er på minkfarmene, og de tager naturligvis deres forholdsregler for at undgå smittespredning.

- Vi mangler ganske enkelt evidens for, at det giver nogen form for mening at aflive dyrene fra de raske besætninger. Dyrlægerne i Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste har da også overfor Fødevarestyrelsen redegjort for deres faglige argumenter for, hvorfor strategien for aflivning er et fejlskud.

Læs hele brevet herunder

Manglende kompensation til pelsdyravlere med smittede besætninger og aflivning af raske mink er en helt uoverskuelig tragedie for de berørte pelsdyravlere samt deres familier og medarbejdere.

Myndighederne har med baggrund i corona-smitte i minkbesætninger besluttet, at ikke alene smittede besætninger, men også raske inden for en radius af 7,8 kilometer skal aflives. Der er samlet tale om aflivning af flere hundredtusinde dyr.

Smitten med corona skal efter vores bedste overbevisning ikke betragtes som en almindelig husdyrsygdom, men som en global virussygdom, der truer både mennesker og dyr. Det er derfor helt utilstedeligt at forlange alle dyr på farme med smitte aflivet og kun erstatte driftstabet med 20 procent. Der bør naturligvis erstattes fuldt og helt.

Det er samtidigt ganske uartigt, når fødevareministeren udtaler, at den manglende erstatning af hele driftstabet skulle være et incitament til pelsdyravlerne om at holde smitten væk fra deres farme. Vi formoder, at der må være tale om en fortalelse, og at ministeren snarest dementerer udtalelsen.

Det kan give god mening at aflive dyrene i de smittede besætninger, men at man nu også vil aflive dyr i raske besætninger inden for en radius på 7,8 kilometer, savner vi virkelig fagligt belæg for.

Coronaen er i hele samfundet, og her anbefales det at holde afstand, at udføre god hygiejne, afspritning, forsamlingsforbud mm. Hvorfor arbejdes der, når det gælder minkbesætninger, med en afstand på 7,8 kilometer? Man kender ikke smittevejene, og der er ikke sundhedsrisiko for andre end de medarbejdere, der er på minkfarmene, og de tager naturligvis deres forholdsregler for at undgå smittespredning.

Vi mangler ganske enkelt evidens for, at det giver nogen form for mening at aflive dyrene fra de raske besætninger. Dyrlægerne i Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste har da også overfor Fødevarestyrelsen redegjort for deres faglige argumenter for, hvorfor strategien for aflivning er et fejlskud.

Den nuværende strategi er absolut en katastrofe for minkbranchen, der i øvrigt i forvejen er hårdt ramt økonomisk. Fremtiden for det vigtige eksporterhverv er i stor fare, og det vil være en katastrofe erhvervsmæssigt i mange kommuner, herunder Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande, hvor der finder en stor produktion af minkskind sted.

Vi har stor sympati for pelsdyravlerne samt deres familier og medarbejdere for de store frustrationer over den helt ekstraordinære og uoverskuelige situation, de alle uforskyldt er bragt i.

Der vil med den nuværende strategi blive tale om flere tusinde arbejdspladser, der kommer i spil. Derudover vil en række virksomheder, som leverer varer og ydelser til pelsdyravlerne, ligeledes komme under stort pres, og sandsynligheden for at mange må bukke under er endog meget stor.

Vi mener, at der er et stort behov for at genoverveje strategien og sikre, at den krise pelsdyravlerne lige nu befinder sig i ikke skal blive væsentligt forstærket af tiltag, som der ikke er evidens for virkningen af.

Stop aflivningen af raske besætninger og indfør teststrategi i overvågningszoner.

Endvidere bør kompensationsordningen omgående ændres, så også besætninger med smittede dyr kompenseres fuldt ud for deres driftstab.

Vi har en helt klar forventning om, at der omgående må findes en anden løsning, at strategien ændres, og at der må gennemføres en rimelig og fair kompensation til de berørte farmere.