Favrskov LandboUngdom har fået ny formand, det er Caroline Justesen, som har siddet i bestyrelsen et år og været medlem, siden foreningen startede for cirka tre år siden.

- Jeg arbejder ikke i landbruget, som mange af de andre bestyrelsesmedlemmer, men det ser jeg kun som en force, at vi kan supplere hinanden med vores forskellige interesser og kompetencer. Vi afspejler det, som LandboUngdom er, - en forening for alle unge på landet uanset baggrund og arbejde, fortæller Caroline Justesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har i den nye bestyrelse allerede planlagt det meste af årets arrangementer, så vi kan koncentrere os om at få flere og bedre kontakt med medlemmerne. Vi besluttede, at vi gerne ville lave et årsprogram i stedet for kun for et halvt år, og så kan vi supplere med nogle spontane ekstra arrangementer, hvis der pludselig opstår en god ide. Det giver os arbejdsro til at forberede arrangementerne, skriver Landboungdom i en pressemeddelelse.

Find FavrskovEgnens LandboUngdom på Facebook under samme navn.

- Her kan man følge med i det, vi går og laver, og man vil kunne se de begivenheder, der vil komme i løbet af året. Kom frisk, hvis du vil møde andre unge, som bor på landet, siger formanden.