DNA-test viser, at det var en ulv, der bed struben op på to får i Varde Kommune den 5. januar i år.

Ulvekonsulent Thomas Iversen fra Naturstyrelsen Vadehavet bekræfter overfor jv.dk, at det var en ulv, der tog livet af to får den 5. januar hos en fåreavler i Varde Kommune.

På trods af flere formodede ulveangreb de senere år i kommunen, er det første gang, at det er blevet bekræftet, skriver jv.dk.

- Vi kan ikke entydigt sige, hvilken ulv det var, men det er en ulv, siger Thomas Iversen til jv.dk.

DNA-testen blev sendt til og analyseret i Tyskland. Der har gået rygter om, at ulven kunne være den berygtede problemulv fra Tyskland. Men dette har DNA-testen ikke kunnet bekræfte.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce