Lyt til artiklen:

Formodet ulv trafikdræbt ved Rold Skov

00:00
Hastighed: ???x
02:55

I forbindelse med oprydning langs motorvej E45 syd for Aalborg fandt Vejdirektoratets entreprenør et ulvelignende dyr. Nu tyder meget på, at der er tale om en ulv.

I en pressemeddelelse skriver Miljøstyrelsen, at alle ydre kendetegn tydede på, der er tale om en ulv, og de forventer, at det vil blive bekræftet af en DNA-analyse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en han, der er blevet påkørt nær Rold Skov i det, vi betragter som et transitlandskab. Der er ingen revirhævdende ulve i området, og derfor er det med stor sandsynlighed en enlig strejfer, som endnu ikke havde fundet et egnet sted at slå sig ned. En DNA-analyse vil belyse, om det er ulv indvandret fra Tyskland eller en af de danskfødte ulve, siger Kent Olsen, der er videnskabelig chef ved Naturhistorisk Museum i Aarhus og leder af den nationale ulveovervågning.

Pia Kjærsgaard om ulve: Den er ikke helt god nok endnu, minister

Se også:

Pia Kjærsgaard om ulve: Den er ikke helt god nok endnu, minister

Med sikkerhed trafikdræbt

Det trafikdræbte dyr blev fredag obduceret af veterinærpatolog Tim Kåre Jensen på Københavns Universitet, og han bekræfter, at det formentlig er en ulv.

- Det var et sundt, flot og velnæret dyr i god kondition, som er blevet dræbt øjeblikkelig ved at blive kørt ned af et køretøj. Det er tydeligvis et rent trafikdrab, for der var ingen sygdomstegn og absolut heller ingen tegn på anskydning, siger han.

rich-media-3
Foto: Miljøstyrelsen

Ved obduktionen konstaterede Tim Kåre Jensen, at dyrets ryg var brækket to steder, baghovedet var ødelagt, og der var skader på ribbenene. Det indikerer, at dødsårsagen var påkørsel, og læsionerne er så voldsomme, at dyret efter al sandsynlighed er død med det samme, da det blev ramt af et køretøj.

Dyret er også blevet røntgenfotograferet, og ud fra røntgenbillederne kan veterinærpatologen se, at det ikke er anskudt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan være 4. døde ulv i Danmark

Det trafikdræbte dyr er formentlig fra et 2022-kuld, da dyret var så stort, at det næppe kan være født i 2023.

Til gengæld var tænderne uden nævneværdigt slid, og derfor er der formentlig ikke er tale om et gammelt dyr. Kadaverets tilstand tydede desuden på, at det havde ligget et stykke tid, formentlig i cirka en uge.

Hvis DNA-prøverne bekræfter, at dyret er en ulv, så er det den fjerde ulv, som er død og obduceret i Danmark. Den første var hanulven fra Thy, som døde af sygdom, den anden var en ung hunulv, der blevet skudt i Vestjylland, og den tredje ligeledes en ung hunulv, der led trafikdøden på Esbjergmotorvejen i december 2022. Derudover har der været to bekræftede påkørsler, hvor ulvene har overlevet.