De 14 elever samt lærere fik onsdag i denne uge en rundvisning på Thyregod A/S.

En af grundene for besøget var et vist kendskab til Thyregod og radrenserprogrammet fra Bjørn Breivik som sidste år investerede i en radrenser fra Thyregod.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Maskinen har kørt helt efter hensigterne og er meget stærk bygget, så den holder godt i vores stenrige forhold, lyder det fra Bjørn Breivik.

Bjørn Breivik var selv med eleverne i Thyregod, da de trådte ind på Thyregods produktion. Her blev de modtaget af Thyregods direktør Claus H. Jensen som bl.a. gav dem et historisk tilbageblik fra dengang man på Thyregod lavede liftup roeoptagere. Den kunne blandt andet lærerne huske fra deres barndom, da den er solgt også i Norge tilbage i tiden.

En god spørgelysten flok elever viste stor interesse for produktionen og kunne se hvordan de mange tons stål som Thyregod hvert år bruger, bliver til tipvogne, radrensere m.m.

Specielt radrensning er et stort tema i Norge i øjeblikket. Den mekaniske ukrudtsbekæmpelse bliver også i Norge et stort tema de kommende par år, så for elever og lærere var det bestemt interessant at høre og se om de erfaringer Thyregod igennem de sidste 20 år har fået og deres radrenser program som de har i dag.