Luften var tyk af vrede og frustration, da 400 sønderjydske landmænd i går gjorde front mod miljøministeren under en demonstration i Gråsten.

Miljøminister Lea Wermelin (S) var i går i kamp mod både traktorer og landmænd på Gråsten Landbrugsskole. Cirka 300 traktorer og 20 ditto fra Tyskland var rullet frem for at give ministeren en tydelig velkomsthilsen, da hun kl. 12 steg ud af ministerbilen.

Lea Wermelin mødte op på invitation af Agerskovgruppen, som på vegne af hundredvis af sønderjydske landmænd ville fortælle regeringen, at landbruget føler sig kvalt i reguleringer.

Få minutter efter ministerens ankomst tog Agerskovgruppens advokat ordet for at fortælle, at regeringens krav om ekstra efterafgrøder er i strid med EU-retten, og at hvis landmændene vil prøve sagen, vil de sandsynligvis få medhold i EU-domstolen.

Den besked kunne Lea Wermelin lægge til den politianmeldelse af Miljøministeret, som aktionsgruppen "Oprør fra landet" i sidste uge sendte til Fyns Politi. I anmeldelsen hedder det, at ministeriet handler i strid med vandrammedirektivet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Forkerte krav

Under den efterfølgende debat i landbrugsskolens store mødesal var fronterne trukket skarpt op. På den ene side stod ministeren med sin embedsmand Christian Vind, og på den anden side stod landmændene, landbrugets organisationer, grupper og konsulenter.

Når man lægger det massive opbud af traktorer sammen med en spørgelysten forsamling af landmænd og juridiske angreb på ministieret, kunne man som iagttager ikke være i tvivl om, at det sønderjyske landbrugserhverv denne dag havde gjort hvad det kunne for at gøre fælles front mod en regering, som de synes stiller forkerte krav og gør sig skyldig i både forskelsbehandling, hetz, ufaglighed og overdreven reguleringslyst.

Debattens omdrejningspunkt var regeringens fremrykkede krav om ekstra efterafgrøder, der betyder, at 380.000 hektar efterafgrøder skal levere en kvælstofreduktion på 3.500 tons allerede i 2020. Agerskovgruppen betegner dette som et umuligt krav at stille, foruden at reduktionen er beregnet ud fra kvælstofmodeller, som landmændene ikke har nogen tillid til.

rich-media-1
Svineproducent Holger Iversen var blandt de landmænd, der gav udtryk for mistillid til regeringens kvælstofberegninger. Foto: Jess Ulrik Verge.

- Det svarer til at blive stoppet af politiet for at køre for hurtigt, uden at man er blevet målt, sagde Vagn Lundsten fra aktionsgruppen "Oprør fra Landet".

Erling Bonnesen, der er Venstres fødevareordfører, sammenlignede regeringens fremrykkede efterafgrødekrav med en fodboldkamp, der bliver fløjtet af i første halvleg. Landmændene havde jo forlængst lagt deres markplaner, da kravet blev politisk vedtaget den 25. november.

- Men kunne vi i det mindste så ikke løbe resultatet hjem i anden halvleg med for eksempel minivådområder? spurgte han.

Advokat Hans Sønderby Christensen forsøgte at sætte trumf på presset mod ministeren ved at stille en retssag i udsigt.

- Var det ikke bedre at undgå en tung retssag ved at tage kravet af bordet igen? spurgte han.

Mistillid til modeller

Holger Iversen, der driver en svinebesætning på Als, benyttede anledningen til at lufte sin mistillid til de kvælstofmodeller, der ligger til grund for reduktionskravet.

Han har aldrig haft efterafgrøder, men har indtil nu braklagt en del af jorden for at opfylde lovgivningen. Nu bliver han tvunget til at etablere efterafgrøder, fordi han ikke kan braklægge nok jord til at opfylde det nye reduktionskrav.

rich-media-2
Der ventede miljøministeren en 'varm' velkomst med blandt andet 300 traktorer linet op uden for Gråsten Landbrugsskole. Foto: Jess Ulrik Verge.

Hvor han tidligere såede vintersæd senest den 20. september på al sin jord, skal Holger Iversen nu tilså halvdelen af sin jord med efterafgrøder inden den 20. august, for så at pløje om til den 1. november og lade jorden ligge sort til omkring 1. april.

- Skulle dette kunne samle mere kvælstof end en hvedemark, der er etableret i september måned? lød hans spørgsmål til ministeren.

- Jeg har et andet udgangspunkt end dig, svarede Lea Wermelin og fortsatte:

- Disse beregninger er foretaget af forskere fra Aarhus Universitet, som er nogle af de klogeste hoveder i landet, lød ministerens svar til Holger Iversen. Svaret affødte en del spontante udbrud fra salen, og de var ikke positive. Men ministeren fortsatte:

- Vi vil selvfølgelig også lytte til landmændene, og vi ønsker en dialog, men det er altså disse forskere, vi også fremover vil støtte os til, og det er der jo nok ikke så mange klapsalver i, sagde Lea Wermelin.

Regning skubbet videre

Dermed stod fronterne det samme sted som ved mødets begyndelse. Ministeren støtter sig til universitetet og landmændene til sine fagkonsulenter.

Ministeren henviste i øvrigt også til, at efterafgrødekravene er en følge af den målrettede regulering, der er en del af landbrugspakken og sagde, at den tidligere Venstreregering således har skubbet en kvælstofregning videre.

Lea Wermelin var dog lydhør over for landbrugets argumenter i den forstand, at hun ikke vil afvise, at kvælstofmodellerne kan forbedres.

- Vi venter på nitratudvalgets færdige arbejde, som gerne skal give os et solidere grundlag at arbejde på, sluttede hun.