Landmand Bo Wieck-Hansen sætter i et debatindlæg fokus på den nye miljøregulering på landmandens marker.

Den nye regering ønsker, som alle nye regeringer, at gøre en forskel.

Den røde regering gør det ved at stille krav til erhvervslivet - herunder landbruget.

Et af de nyeste krav til landbruget er 380.000 hektar flere efterafgrøder for at fjerne kvælstof, man i realiteten ikke ved - eller kan dokumentere - stammer fra landmandens marker.

Og vi landmænd må indrømme: Det er virkelig fantastiske regnemaskiner, der anvendes i departementerne for at få kvælstofregnskabet til at gå op.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I nogle tilfælde skal landmænd så efterafgrøder i 30 % af deres mark, samtidig med at de skal have grønne marker i andre 80 %. Det vil sige, at der er krav til 110 % af deres areal. Det skal vi vist have flere rådgivningsfirmaer ind over for at kunne finde ud af. Det bliver dyrt, uden at nogen får noget ud af det - heller ikke miljøet!

En anden udfordring er, at efterafgrøder skal sås til en bestemt dato - ofte inden der kan høstes. Det er svært, hvis ikke umuligt. Vi er ikke selv herre over vejret, selv om regeringen til tider tror, det kan tæmmes. Det er blevet vedtaget ved lov, at den 20. august skal høsten være slut, så landmanden kan så efterafgrøder, der skal pløjes ned engang i oktober, uden at det giver noget udbytte.

Det er nødvendigt med ro på. Det er nødvendigt at bevare overblikket. Det er nødvendigt at lave love på virkelighedens præmisser. Også for Socialdemokratiet og dets støttepartier!

Lige nu er der kun én ting at sige om efterafgrødekravet og så mange andre vedtagne love og regler på landbrugsområdet:

Det er en ommer!