Tidligere chefredaktør og topembedsmand Bo Lidegaard kalder det et faktum, at landbruget belaster naturen - det er ikke noget, halal-hippier har fundet på, sagde han til maskinhandlerne på Dansk Maskinhandlerforenings generalforsamling torsdag i Middelfart.

Og han afleverede en klar opfordring til at forberede sig på alle de forandringer, som han mener helt sikkert kommer til at ske i de næste 10 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimaforandringer

Han nævnte blandt andet klimaforandringerne, som han dog erkendte, at der er meget vås og pølsesnak i lange baner om klima.

- Men det ændrer ikke ved det grundlæggende, at det skal se helt anderledes ud om 10 år. Valget er ikke om det kommer til at ske, men hvem der skal have indflydelse på at få det til at ske. Så derfor: Gå aktivt ind i det, opfordrede Bo Lidegaard.

Glyphosat

Som helt konkret eksempel på at tage højde for fremtiden, nævnte han glyphosat.

- Glyphosat har fået dispensatin for sidste gang. Det skal ud om tre år, og så bør man jo bruge tiden til at finde ud af, hvordan man klarer sig uden i stedet for at bruge kræfterne på lobbyarbejde og håbe på, at det nok alligevel ikke forsvinder, for så har man for alvor et probem, hvis man står den sidste dag, før det forsvinder og ikke er forberedt på det, sagde han.

Han begrundede sin vurdering af, at glyphosat forsvinder helt, fordi det blev reddet på målstregen af tyskerne, men udsigten til, hvordan den kommende tyske regering bliver sammensat, gør det ifølge Bo Lidegaard usandsynligt, at det kommer til at ske igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stort erhverv

Bo Lidegaard beskæftigede sig i øvrigt med, om dansk landbrug er et stort eller lille erhverv - er det vigtigt eller uvigtigt, spurgte han retorisk og konstaterede, at det faktisk er begge dele.

- Landbruget er stort i Danmark, fordi Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i verden, så det fylder i landskabet, og det er en grund til at alle har en mening. Desuden at vi putter landbruget i munden og i vores børn hver dag.

- Derfor synes alle, at de har lov til at have en mening - og de har en mening om landbruget, sagde han.

Blandt de bedste

Bo Lidegaard medgav i øvrigt, at dansk landbrug bruger færre pesticider, minde kvælstof og pennicilin end andre lande i verden.

- Det er sandt, at dansk landbrug er blandt dem i verden, der bruger mindst, men også at dansk landbrug har den største belastning i verden. Begge dele er sandt, fordi Danmark er intensivt dyrket, sagde Bo Lidegaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uden økonomisk vægt

Men landbruget er en lille sektor med en lille værditilvækst, sagde han, selvom han indledningsvis erkendte, at statistik er taknemmelig for manipulation.

- Men erhvervet har mindre indtjening og mindre værditilvækst end jernindustrien. Hvis vi så også tagerr forædlingsindustrien med, såfylder landbruget selvfølgelig mere, sagde Bo Lidegaard og tilføjede, at Danmark i den forstand ikke et landbrugsland.