Konsulent vil hjælpe europæere med at etablere sig som selvstændige landmænd i Canada.

Canadieren Mark Parnell, der i mange år har haft base i Tyskland i kraft af sin erhvervskarriere, har nu skiftet karriere og har etableret sig som uafhængig konsulent med speciale i at hjælpe interesserede med at varetage nøgleopgaver i forbindelse med planlægning og køb af canadiske landbrug.

I slutningen af 2018 besøgte han i den anledning Danmark og Agromek for at etablere kontakt med danskere, der kan se perspektiver i at blive landmand i Canada.

Mark Parnell mener, at Canada kan være et oplagt land at etablere sig i for mange danskere, som af den ene eller anden grund kigger efter muligheder for at drive landbrug andre steder end i Danmark.

Høj levestandard

Mark Parnell mener, at der er gode grund til at etablere sig som landmand i Canada, hvor der er mulighed for at opbygge en tilværelse som selvstændig-landmand med et økonomisk bæredygtigt familielandbrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Canada er med i gruppen af de såkaldte G7-lande og betragtes derfor som en af verdens førende industrinationer. Landet er politisk stabilt og indbyggerne har generelt en høj levestandard, fremhæver Mark Parnell.

Han nævner også, at landet har en enorm udstrækning, og der kan være store forskelle på landbruget fra region til region.

Hans indledende service er derfor at lytte til kunderne og afprøve, om en given region passer til deres landbrugsambitioner.

Og han ser blandt andet derfor investering i canadisk landbrugsjord som basis for en bæredygtig landbrugsdrift.

- Det er en realværdi, som også vil komme dine børnebørn til gavn, siger han.

Alligevel er landbrugsdrift i Canada ifølge Mark Parnell ikke for alle.

- Der er mindre statslig regulering sammenlignet med at drive landbrug i Europa, og landmænd sælger afgrøde på markedsvilkår, hvilket både kan være en fordel og en ulempe, siger han.

Uafhængighed

Mark Parnell tilbyder at hjælpe med etablering i Canada som uafhængig konsulent. Han lægger vægt på uafhængigheden, fordi han mener, at det er afgørende for opbygningen af tillid i forhold til kunderne.

- Det betyder, at jeg er ikke i markedet for at sælge ejendomme, og det gør det muligt for mig at fokusere udelukkende på kundens mål, hvilket gør mig unik på markedet for landbrugsejendomme, siger Mark Parnell.

Ifølge Mark Parnell kan man godt etablere sig i Canada uden konsulenthjælp, men han er overbevist om, at man reducerer risikoen og øger chancen for succes betragteligt, hvis man arbejder med en konsulent, der har erfaring og indsigt i lokale forhold.

- Jeg arbejder udelukkende for mine kunder og tager derfor ingen hensyn til sælgernes interesser. Jeg tager udgangspunkt i købers målsætning og gennem en struktureret proces analyseres en række parametre, og vi skaber et realistisk projekt og medvirker til, at realisere kundens mål, siger han.