En bestyrelse, der kan operere hurtigt og fleksibelt. Det er, hvad Agri Nord har fået, efter ge- neralforsamlingen i går aftes vedtog foreslåede vedtægtsændringer.

Ændringerne betyder, at de tidligere fagudvalg ? udvalgene for kvæg, svin, økonomi og plan- ter ? er nedlagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Verden bevæger sig omkring os, og vi er nødt til at tilpasse os. I forbindelse med vores stra- tegiproces er både forenings- og forretningsstrukturen blevet moderniseret, og derfor var det nødvendigt også at modernisere vores bestyrelsesstruktur, siger formand Carl Christian Peder- sen.

Bestyrelsen i Agri Nord vedtog i 2016 en ny strategi frem mod 2020, hvilket blandt andet har betydet, at der er etableret en koncernbestyrelse.

Derfor sidder der ikke længere folkevalgte i Agri Nords datterselskabers bestyrelser, og stra- tegi, rammer og mål udstikkes fra koncernbestyrelsen.

Vedtægtsændringerne blev vedtaget med et stort flertal, og den nye, trimmede koncernbesty- relse er nu øverste organ for såvel Agri Nord som datterselskaber.

Hurtig handling

I den nye bestyrelse har hvert medlem et eller flere ansvarsområder. Er det behov for det, kan der nedsættes ad hoc-udvalg, der kan arbejde med aktuelle sager eller emner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det giver en fleksibel og hurtigreagerende bestyrelse, og formålet er, at vi skal kunne ar- bejde bedre, men med færre hænder, siger formand Carl Christian Pedersen.

Alle på valg

Som en følge af vedtægtsændringerne skulle der vælges bestyrelsesmedlemmer til ni bestyrel- sesposter. Der var genvalg til syv nuværende bestyrelsesmedlemmer og valg af to nye. Formand Carl Christian Pedersen blev sidste år valgt for to år og var derfor ikke på valg. Be- styrelsen skal nu konstituere sig og vælge én næstformand mod tidligere to næstformænd.

- De to næstformand stammer tilbage fra fusionen dengang Agri Nord blev til, og vi har nu fjernet de sidste rester fra fusionen, så vi nu er ét Agri Nord, siger formanden.

Overskud til trængende

Efter beretning og årsrapporten var fremlagt og godkendt, var der en god debat blandt de 200 medlemmer og gæster, der i går deltog i generalforsamlingen, der blev afholdt i Agri Nord Idrætscenter i Aalborg.

Medlemmerne kom ind på mange, forskellige emner. Erik Riskjær, Sulsted, foreslog, at Agri Nord, i stedet for at udbetale overskuddet til medlemmerne, hensætter det til hjælp til de landmænd, der er af den ene eller anden grund tvinges ud af erhvervet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er altid tragisk, når kollegaer tvinges ud af erhvervet. I Agri Nord har vi en SOS-telefon, hvor nødstedte landmænd kan få akut hjælp, og lige nu søger vi en socialrådgiver, der kan råde og vejlede de ramte familier. Det viser, at Agri Nord gerne vil hjælpe, sagde formand Carl Christian Pedersen.

Lars Hansen, Hobro, foreslog, at Agri Nord går mere ind i arbejdet omkring recirkulering og bæredygtighed. For eksempel kan man udvide forretningsområdet ved det kommende biogas- anlæg ved Hobro Nord med genanvendelse af det sand, der kommer ind med gyllen.

Det forslag noterede formanden sig og lovede, at bæredygtighed og recirkulering med mere er emner, der bliver arbejdet med fremover.