Direktør for Ringe Maskinforretning, Hanne Korsdal Andersen, glæder sig til at videreudvikle forretningen efter opkøb.

Med Danish Agro Machinery Holding som ny ejer af Ringe Maskinforretning, er det en ny virkelighed, virksomheden vågner op til.

Forskellen bliver dog ikke voldsom. Direktøren hedder fortsat Hanne Korsdal Andersen og for kunderne, bliver der ikke store forskelle at mærke. Og det har været vigtigt for Hanne Korsdal Andersen.

- Det har været vigtigt for mig i processen, at Ringe Maskinforretning fortsætter, som den er. Forretningen vil være den samme. Medarbejdere, ledelse og så videre vil være det samme, og det var nødvendigt for at jeg kunne se mig selv i projektet fremadrettet. Heldigvis var der stor opbakning fra Danish Agro Machinery Holding til at vi fortsætter som hidtil, siger Hanne Korsdal Andersen, som samtidig glæder sig meget over, at skulle udvikle Ringe Maskinforretning i fremtiden.

- Jeg er glad for at fortsætte. Det er spændende, at være med og se, hvad der sker i Danmark og maskinbranchen generelt. Det er en branche i en rivende udvikling, og vi kommer til at kunne sætte vores præg på den fremadrettet. Det glæder jeg mig meget til at være en del af, siger Hanne Korsdal Andersen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fremadrettet bliver Hanne Korsdal Andersen en del af ledelseskollektivet, hvor direktørerne fra Vinderup Maskinforretning, Traktor og Høstspecialisten og Almas Agro også sidder med ved bordet. Og det kan blandt andet være med til at styrke Ringe Maskinforretnings mulighed for at kunne tage brugte maskiner i bytte. Og det kan direktør Hanne Korsdal Andersen se flere fordele i, i et marked, hvor der oftere købes nyt maskineri.

- Danish Agro kan hjælpe os finansielt, når vi tager brugte maskiner i bytte og det kan være flere millioner kroner, vi stiller på hylden. Vi har ikke haft problemer med det, men vi kan se, at det går hurtigere mellem skiftene, og vi kan lagerføre flere nye maskiner end ellers, siger hun og fortsætter:

- Samtidig får vi et styrket samarbejde om lagervarer, og det kommer selvfølgelig vores kunder til gode,