Amazone kan med radarteknologi ændre spredebilledet løbende for at optimere spredningen af gødning.

Maskinbladet, Agritechnica

Argus Twin kalder Amazone et nyt radarsystem som tilbydes til ZA-TS gødningssprederne fra den tyske producent.

Den nye teknologi består af en række radar, som overvåger spredebilledet fra gødningssprederen, og derefter optimerer spredebilledet.

Radarerne måler både på venstre og højre spredebillede og retter dem automatisk ind uafhængigt af hinanden, ved hjælp af en elektrisk linak-motor, som styres båndklappen til de to spredetallerkener.

- Udløbspunktet ændres, og det har betydning for spredebilledet, fortæller Anders Clemmesen, Brøns Maskinforretning til Maskinbladet.

- Som chauffør skal mængde og spredebredde blot indtastes, så klarer sprederen resten af forløbet, fortæller han og tilføjer, at systemet allerede er klar på markedet i 2016.

Systemet overvåger kastevinklen fra sprederen, og kompenserer med udløbspunktet af gødningen afhængigt af uoverensstemmelser i gødningen, slidte kastevinger, tallerkner, kørsel på skråninger og ved start og stop af sprederen.